Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 6
Vi kan stoppe krigen
Socialistisk Arbejderavis har talt med fire aktivister, der er centralt placeret i forskellige antikrigsgrupper på ud-dannelsstederne. Vi bringer her deres bud på, hvilken retning antikrigsbevægelsen nu skal tage.
Dino læser historie og filosofi på Københavns Universitet Amager (KUA), og er aktiv i ”KUA mod krig”
- Hvordan mobiliserede I til demonstrationen d. 15. februar?
”KUA mod krig” er opstået kort inden 1. februar, derfor er vi ikke nået så bredt ud til de studerende og underviserne på KUA. I ugen op til 15. februar havde vi dog løbeseddelsuddeling et par gange og har sørget for at der var opslag over hele KUA, der opreklamerede demonstrationen.
- Hvad er det næste skridt for antikrigsbevægelsen her i Danmark – og på KUA?
Med ”KUA mod krig” har vi taget hul på diskussionen om en krig mod Irak. I løbet af 80’erne og 90’erne er universiteterne blevet afpolitiseret, men vi vil forsøge at gøre studerende til en bærende del af antikrigsbevægelsen, f.eks. som de var under protesterne mod Vietnamkrigen.
Men vi har også taget hul på en kamp her på KUA for at få lov til at organisere os politisk – det har i lang tid været utroligt svært at få lov til at lave politisk arbejde på KUA, og administrationen har mod-arbejdet alle initiativer på det groveste. Derfor er ”KUA mod krig” også en del af en demokratisk kamp mod en politikforskrækket universitetsledelse.
Helt konkret har vi netop vist den tidligere våbeninspektør Scot Ritter’s film ”In shifting sands – the disarming of Iraq”, men det er også vigtigt, at vi får taget nogle diskussioner med vores med-studerende – f.eks. spørgsmålet om at sige nej til dansk krigsdeltagelse. Spørgsmålet om FN er efter min mening også yderst vigtigt. Vi skal have begravet alle illusioner om, at en krig med et FN-mandat er en løsningsmodel. FN afspejler bare magtstrukturen i verdens-samfundet, og en krig bliver ikke mere legitim bare fordi, den er godkendt af FN.
Vi har diskuteret flere idéer, bl.a. har vi tænkt os at følge studenterbevægelsen i New York’s opfordring til at markere krigsmodstanden blandt stu-derende d. 5 marts. Derudover er vi i gang med at planlægge, hvad der skal ske, hvis krigen bryder ud. Det kunne selvfølgelig være fedt, hvis vi kunne besætte KUA. Det er en mulighed – men under alle omstændigheder vil vi forsøge at få afbrudt undervisningen og få rejst debatten om krigen på alle institutter samt lave en samlet markering hvis krigen bryder ud.
- Hvilket potentiale ser du i antikrigsbevægelsen?
Jeg mener at 15. februar viste, at der er et stort potentiale i antikrigsbevægelsen. En stærk antikrigs-bevægelse er et vigtigt modsvar både til en krig mod Irak men også mod kommende konflikter. Det vi ser, er en bevægelse mod den såkaldte ”krig mod terror”, først og fremmest fordi folk kan se, at det i virkeligheden er en krig mod helt almindelige mennesker rundt omkring i verden.
Jesper Juul Mikkelsen er 1. års studerende på den samfundsvidenskabelige basis-uddannelse på Roskilde Universitetscenter (RUC), og aktiv i RUC Ingen Krig mod Irak.
- Hvordan mobiliserede I til demonstrationen d. 15. februar?
Ved studieopstart her i februar havde vi opstarts-møder i kantiner og auditorier i alle husene på RUC. Vi holdt oplæg om krigen, og om hvorfor det var vigtigt at folk kom med til demonstrationen d. 15. februar. Vi har også arrangeret et par happenings, både på RUC og i København.
Hele vejen igennem har vi selvsagt været vidt omkring med løbesedler og plakater, og vi har fået 300 til at tilslutte sig RUC Ingen Krig mod Irak.
Der var ca. 50 RUC’ere med i uddannelses fordemonstrationen, og vi regner med at omkring 1000 fra RUC deltog i den store demonstration!
- Hvordan stopper vi krigen? Og hvad er det næste skridt RUC Ingen Krig mod Irak vil tage?
Jeg mener, at vi sagtens kan stoppe krigen. Det handler om vilje, at vi er mange nok, og at vi tager de nødvendige midler i brug. Demonstrationer alene stopper ikke krigen, men de er med til at øge sammenholdet og til at vise, hvor mange vi er.
Der er kommet opfordringer fra den amerikanske fredsbevægelse om, at organisere studenterstrejker d. 5. marts. Vi har tænkt os at følge opfordringen og lave en strejke på RUC, men det bliver ikke d. 5. marts, men kort tid efter. Vi arbejder på, at nå langt ud på RUC med diskussionen, og blive så integreret på hele RUC, at vi kan få en massiv strejke. D. 1. marts holder Unge mod Krig i København aktivistkonference, og der vil vi rejse forslaget om en fælles, landsdækkende studenterstrejke. Det er et problem, at elevbevægelsen ikke tør at tage stilling for eller imod krigen. Men gymnasie- og skoleelever, der opbygger antikrigs-grupper rundt om på landets gymnasier kan presse deres elevorganisation til at tage stilling, og gå med i en landsdækkende strejke.
- Vil en studenterstrejke være med til at stoppe krigen?
Studenterstrejker er sådan set ret ligegyldige ift. samfundsøkonomien. Der er ikke nogen produktion, der går tabt – det er kun os, der taber en dags undervisning.
Men en studenterstrejke er absolut ikke uden betydning. Den sender et kraftigt signal til magthaverne om, at vi har flertallet med os, og at vi er så godt organiseret, at vi kan strejke! Bevægelsen bygger i høj grad på selvtillid. Og den selvtillid en strejke udtrykker, vil også kunne brede sig til blandt de fagligt aktive og progressive fagforeninger, og virke enormt inspirerende rundt om på landets arbejdspladser.
Bjarke Riis kommer fra Christianshavn Gymnasiums Anti-krigsgruppe:
- Hvad lavede I op til 15. februar?
Vi hængte et banner op med teksten ”Drop Bush – Not Bombs – Ingen krig mod Irak”. Vi lavede en ballonaktion, hvor elever og lærere skrev deres underskrift på ballonerne mod USA’s krig mod Irak. Og en gruppe elever lavede til en morgensamling et diasshow om de afghanske børn, som blev dræbt under USA’s krig mod Afghanistan.
Og så har vi haft en paneldebat med en tilhænger af krigen og Villy Søvndal (SF), som klarede sig virkelig godt mod krigstilhængeren.
- Hvad er perspektivet for antikrigsbevægelsen?
Bevægelsen må udvikle flere konkrete krav, for at stoppe krigen, f.eks. skal antikrigsbevægelsen kræve, at det danske militærpersonel ikke blive sendt i krig, og hvis de gør, skal de hjem. Men det er også vigtigt at rejse sociale krav og gå imod, at krigen koster velfærd, at der er råd til krig, men ikke til ordentlig uddannelse, sundhed eller uddannelse. At krigen vil koste arbejdspladser er også et argument imod krig.
Der skal opbygges flere og stærkere lokale antikrigsgrupper, for med den lokale forankring når vi ud til flere. På Christianshavn Gymnasium når vi ud til 650 elever og lærere.
Vi vil opfordre vores medstuderende til at deltage i de amerikanske og spanske elever og studenters aktionsdag d. 5 marts mod USAs krig mod Irak. Og vi vil arbejde for at ”Unge mod Krig” også støtter aktionsdagen.
- Skal vi støtte en krig, hvis det sker med et FN-mandat?
FN kan ikke retfærdiggøre en krig mod Irak. Den krig er ikke en krig for demokrati eller menneske-rettigheder, men en krig, der skal sikre USA’s økonomiske og politiske rettigheder. Det problem vil FN ikke kunne lave om på.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed