Socialistisk Arbejderavis
Nr. 213 – April 2003 – side 5
Skoleelever i kamp mod krigen
Med trommer og bannere
Elever fra 8-9. klasse på Kragelundsskolen strejkede, ligesom elever på 20-25 andre folkeskoler i Århus, fredag den 21. marts i protest mod Bush, Blair og Anders Foghs krig mod Irak.
Skoleelever i aktion imod krigen.
Niels, som går i 8.klasse, var en af drivkræfterne bag strejken. Han er elevrådsformand, med i Århus Ungdom for Fred og medlem af ISU og IS. Om strejkedagen fortæller Niels til Socialistisk Arbejderavis:
- Jeg fremlagde ideen om en strejkedag mod krigen i elevrådet, og folk var positive. I det første frikvarter blev der lavet bannere – 15 styk, og kl. 10 mødtes vi i skolegården. Jeg holdt en lille brandtale og folk klappede. Og så gik vi i gang med at få resten af skolen med.
Med trommer og bannere løb vi rundt i alle klasserne og råbte “Ingen krig mod Irak” – deltag i strejken. 35-40 stykker bakkede op, og så besluttede vi at få de andre skoler i området med.
Med bannere, trommer og råb gik vi til Rundhøjskolen. Biler på gaden dyttede venligt til os, og på skolen fik vi to 9. klasser med.
Så gik turen til Holmeskolen, og her fik vi flere med. Next stop var Rosenvangsskolen. Vi kom marcherende ind i skolegården midt i deres frikvarter. Efter et kvarter havde vi opbakning fra 3 klasser. Sidste skole vi nåede var Viby skole. Her fik vi nogle få med – de fleste havde fået fri.
På vejen hjem blev der råbt og sunget. Og mobiltelefonerne blev brugt – og sms-ere om demonstrationen kl. 14 foran Rådhuset blev sendt afsted.
Jo, det var en fantastisk god oplevelse at mærke, at vi kunne få folk med i strejke og demonstration mod krigen. Og selve demonstrationen foran Rådhuset – hvor vi var 5-600 – var enorm fed.
Nu handler det om at få endnu flere skoleelever med i Århus Ungdom for Fred og få lavet flere aktioner mod krigsmagerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe