Socialistisk Arbejderavis
Nr. 213 – April 2003 – side 6
No business as usual
Optrap den civile ulydighed
Samme dag som krigen startede, gik 1500 skole- og gymnasieelever, studerende og andre unge mennesker på gaden i København i en spontan demonstration. Efter at have brudt igennem politikæder der forsøgte at lukke demonstrationen inde på Rådhuspladsen, dannede demonstrationen en vejblokade, hvor den spærrede af for trafikken. Vejblokaderne fortsatte spontant, også udenfor Christiansborg, Mærsk-hovedkvarteret, Amalienborg og den amerikanske ambassade.
Samme dag nedlagde 200 elever fra Valby skole undervisningen, og lavede en spontan blokade af motorvejen. Aktionen blev bifaldet af skolens lærere der lavede en støtteerklæring.
Dagen efter, på den internationale aktionsdag imod krigen, nedlagde tusinder af elever og studerende undervisningen rundt om i landet. Flere hundrede unge samledes udenfor Christiansborg allerede fra morgenstunden, og dannede en blokade i forbindelse med Folketingets behandling af dansk krigsdeltagelse. På et tidspunkt var alle indfartsveje til Slotspladsen blokeret. Senere samme dag var der demonstrationer i både København og Århus.
Føtex-blokade
I Århus dannede flere hundrede demonstranter – fortrinsvis skoleelever – en blokade udenfor en af byens Mærsk-ejede Føtex’er, og bagefter blev Århus midtby omdannet til antikrigszone.
Og lørdag eftermiddag – på krigens tredje dag – lavede flere hundrede demonstranter i Århus en sit-down-aktion, hvor de blokerede for trafikken ved Rådhuspladsen i over en time.
Dagene efter krigens start var en eksplosion af kollektive masse-civil ulydighedsaktioner i Danmark, og viste meget tydeligt, hvilke kræfter der er mest offensive i antikrigsbevægelsen. Det er ikke de medieglade aktivister fra Globale Rødder, men tusinder af vrede unge, med vilje til at sætte hverdagen i stå for at stoppe krigen!
For at vi kan stoppe krigen og den danske regerings deltagelse i den, kræver det, at den aktive modstand er både bredt funderet og radikal. Derfor er den civile ulydighed et helt centralt element i modstanden.
Den civile ulydighed skal fortsættes og opstrappes og, ikke mindst, forbindes til aktioner på arbejdspladser og skoler.
Civil ulydighed har en vigtig rolle at spille i krigsmodstanden, fordi den kan være med til at inspirere og radikalisere bevægelsen. Og den kan – sammen med strejker og demonstrationer – være med til at skabe så meget forstyrrelse og uro i samfundet, at det kan besværliggøre, og i sidste instans, standse krigsindsatsen.
Eksemplerne på civil ulydighed fra forskellige dele af verden, viser mangfoldigheden og potentialet i aktiv modstand. I Italien er toge, der transporterede amerikansk militær materiel og -personel, blevet blokerede og havnearbejdere har nægtet at laste skibe med krigsmateriel; militær- og flybaser er blevet blokerede i Tyskland, Irland og andre steder; universiteter er blevet besat i Grækenland og Spanien; og i Skotland har togførere nægtet at transportere krigsmateriel.
Karakteristisk for disse eksempler på civil ulydighed er, og studerende og elevers aktioner herhjemme er, at aktionerne er kollektive. Hvis den civile ulydighed skal komme til at fungere virkeligt radikaliserende og blive virkeligt effektiv, er det vigtigt, at den bliver kollektiv og involverer så mange i anti-krigsbevægelsen som muligt.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at mindre, mere spektakulære aktioner er ubetydelige – deres kreativitet sætter fokus på modstanden og kan virke som inspiration på den øvrige bevægelse. Et eksempel er Greenpeace-aktionen på Christiansborg, hvor et stort anti-krigsbanner blev hængt op foran Fogh’s vinduer. En sådan aktion er elitær, idet den kun kan udføres af ganske få mennesker.
Dette kan fungere udmærket i forhold til at skabe debat. Men skal bevægelsen radikaliseres, og vil vi for alvor ryste magthaverne, kræver det, at vi optrapper og styrker den del af bevægelsen der i dagene efter krigen gik i front med masse-civil ulydighed!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed