Socialistisk Arbejderavis
Nr. 213 – April 2003 – side 10
Det brutale system
Charlie Kimber
Krig er globaliseringens militære ansigt. Kapitalismen betyder sult og en konstant kilde til konflikt.
George Bush bruger mindst $140 milliarder (980 milliarder kroner), i følge hans vigtigste økonomiske rådgiver Larry Lindsay, på at slippe terroren løs over Iraks befolkning. Samtidig trues 15 millioner mennesker af hungersnød omkring det Afrikanske Horn.
Over 30.000 børn dør hver dag over hele verden som følge af ulykker, der kunne have været undgået. Over 3 millioner døde sidste år af Aids, 40 millioner vil dø i den nærmeste fremtid og flere hundrede millioner er i fare. Dette er imperialismens to ansigter – krig og hungersnød. Regeringerne i en håndfuld lande, ført an af USA, dominerer kloden. Disse regeringer står bag de 200 multinationale selskaber, hvis samlede indtjening er større end de 182 lande, som udgør fire femtedele af jordens befolkning.
USA og dets allierede bestemmer, hvad der sker i den Internationale Valuta Fond (IMF), Verdensbanken, Verdens Handelsorganisationen (WTO) og andre internationale organer. Ofte er USA’s rå økonomiske magt alene nok til tvinge andre til at føje sig. Ønsker et tredje verdens land penge fra IMF, må det underlægge sig “strukturelle tilpasninger.”
Det er det, IMF kalder at indføre brugerbetaling for sundhed og uddannelse, smadre velfærdsydelserne, skære statsstøtten til basale varer væk og åbne markederne for de store firmaer. Selv når resultaterne er katastrofale, forlanger IMF blot endnu mere blod.
I Etiopien, hvor millioner er truet af hungersnød, forlanger bankfolkene 50 millioner dollars – et afdrag på $1 million om ugen. Forleden krøllede Bush en aftale sammen, der kunne have givet millioner af folk i fattige lande adgang til medicin. Kapitalistiske ledere lader sig ikke bevæge af synet af sultende børn eller af folk, der dør en smertefuld død af en sygdom, der kunne have været kureret.
Det er blot en uheldig bieffekt for erhvervslivet. Til tider er økonomisk pression ikke nok til at gennemtrumfe de dominerende magters politik. Svagere stater går ikke nødvendigvis med på, hvad de stærke forlanger af dem. Måske forsinkes tilbagebetalingen af lån eller de hæver priserne på de råvarer, som de dominerende magter er afhængige af.
"Respekt for privat ejendomsret"
Den form for ”uforskammethed” er især vigtig i en region som Mellemøsten, som er så vigtig for olieforsyningen. Når svagere stater gør oprør, har USA brug for en blanding af strisser, fangevogter og voldsforbryder – altså militæret. Den Nationale Sikkerhedsstrategi, Bush regeringen offentliggjorde sidste år forbinder et brændende ønske om at presse erhvervsvenlig politik igennem over hele jorden med en vilje til at bruge ekstreme voldsmidler.
Den pålægger regeringer overalt på kloden til at indføre love, som sikrer ”respekten for den private ejendom”, ”en vækstvenlig juridisk og regulerende politik, der opmuntrer til investeringer, innovation samt entreprenør virksomhed” og ”en skattepolitik, som øger belønningen for investeringer.” Den opfordrer også til dannelsen af “et stærkt finansielt system, som kan tillade kapitalen at blive brugt bedst muligt” og “en sund finanspolitik til støtte for erhvervslivets aktiviteter.”
Dokumentet erklærer desuden: ”Historiens lektie er klar: Markedsøkonomi, og ikke kommandoøkonomier med regeringens tunge hånd over sig, er den bedste vej til at fremme velfærd og mindske fattigdom... En politik, der yderligere styrker markedets incitament og struktur er relevante for alle økonomier.”
Verdens største militære apparats frygtelige magt vil blive brugt til at gennemtvinge en sådan politik. Dokumentet udtaler, at ”mens USA konstant vil stræbe efter at sikre sig det internationale samfunds støtte, vil vi ikke tøve med at stå alene. Det er på tide atter at slå den vigtige rolle som Amerikas militære styrker spiller fast. Vi må udbygge og vedligeholde vort forsvar hinsides enhver form for udfordring.”
Francis Fukuyama, medlem af Project for the New American Century, indrømmer, “Microsoft or Goldman Sachs vil ikke sende hangarskibe til Golfen for at jage Osama bin Laden – det er det kun USA’s militær, der vil.” Svagere stater vil blive stillet overfor valget mellem at acceptere de stærkeste landes undertrykkende magt eller blive udslettet.
Pres på de svageste
Den herskende klasse i de svagere lande vil som regel give efter, mens de har travlt med at tilrane sig deres egen del af rovet. I Mexico tjener erhvervs-toppens ledere 124 gange så meget som almindelige arbejdere.
Imperialistiske magter er ikke noget nyt. Lige så snart kapitalismen udviklede sig fra et nationalt til et globalt system fik stærke lande behov for at have en måde at vise “de indfødte”, hvem som bestemte.
Den britiske flådes bombardement af Alexandria i Ægypten i 1882 henlagde byen i ruiner og aske. Denne forbrydelse åbnede vejen for kolonialistisk kontrol over Ægypten. Tilsvarende massakrer fandt sted over hele verden, mens Stormagterne udvidede deres indflydelse.
Imperialisme er en bestemt fase i kapitalismens udvikling. Lenin, der ledte den russiske revolution i 1917, kaldte imperialismen “kapitalismens højeste stade”.
Konkurrencen mellem kapitalistiske firmaer tvinger dem til at investere ressourcer i at udvide deres operationer så de kan producere billigere. For nogle lykkes det, andre går under. De overlevende firmaer bliver større idet de uddriver deres rivaler. Hele økonomier kommer til at blive domineret af et lille antal gigantiske firmaer. Kapitalistisk samarbejde mellem industrielle firmaer og de største investeringsbanker. Der er en tendens til, at firmaer og nationalstater smelter sammen. Det ene lands partnerskarp mellem stat og erhvervs-liv kolliderer med tilsvarende sammenslutninger i andre lande. Dette sætter scenen for, at verden nok en gang kan kastes ud i plyndring og slagtning. Derfor vil kapitalismen altid skabe krigens og hungersnødens rædsler – indtil vi gør en ende på det, ved at omdanne samfundet så behov, og ikke profit, er drivkraften.
Billede: Italiensk politik tæver en antikapitalistisk demonstrant. Den herskende klasse bruger det statslige voldsapparat til at slå ned på sociale oprør
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed