Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 214 – Maj 2003 – side 4

Oprør mod besættelsen – Frit Irak

Mikkel Birk Jespersen

Det er grundlæggende fejlagtigt at tro at irakerne ikke er i stand til selv at tage kontrollen over det irakiske samfund. Op gennem historien er der masser af eksempler på at befolkninger både har gjort oprør mod deres magthavere og selv er begyndt at danne selvstændige, demokratiske organiseringer til at styre produktionen og distributionen af varer og til at udfylde funktioner, der ellers har tilhørt det gamle statsapparat.

I 1998 væltede indonesiske studenter og arbejdere den amerikansk-støttede diktator Suharto, og i år 2000 væltede serberne Milosevic – ikke på grund af, men på trods af NATOs bomber året før. I 1989 gik 100.000’er af øst-europæere på gaden og tvang de gamle, stalinistiske regimer til at gå af.
Det økonomiske sammenbrud i Argentina har ført til et socialt oprør, der væltede flere præsidenter på stribe. Samtidig begyndte befolkningen at danne forsamlinger i deres lokale kvarterer, dels for at organisere de praktiske, daglige opgaver, og dels for at stille politiske krav til regeringen.
Også i Mellemøsten har vi set noget tilsvarende: i 1979 blev shahen i Iran væltet af en folkelig revolution. Denne var ikke i udgangspunktet en islamisk revolution, men en arbejderrevolution, der involverede dannelsen af lokale arbejderråd – de såkaldte ’shoha’er’ – som i lang tid udfordrede både det gamle magtapparat og ayatollah Khomeinis ambitioner om at stille sig i spidsen for revolutionen.
Allerede nu ser vi irakerne gå på gaden i store demonstrationer mod besættelsesmagten. Og som en reaktion mod det kaos krigen har skabt, er folk flere steder begyndt at organisere sig lokalt for at beskytte sig og for at få de basale ting til at fungere.
Før krigen var dette det reelle alternativ til både Saddam’s regime og Bush’ krig. I dag repræsenterer oprør nedefra det eneste alternativ til en imperialistisk besættelse af Irak.

Flere artikler fra nr. 214

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 2315 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside