Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 8
Vietnam-bevægelsen: Et oprør der rokkede ved magten
Martin B. Johansen
”Det var nødvendigt at ødelægge byen for at redde den.” Sådan forsvarede en officer, at den amerikanske hær i januar 1968 totalt havde jævnet den lille landsby Ben Tre i det sydlige Vietnam med jorden.
Det var den slags arrogante udtalelser, der fik en hel verden til at vende sig imod supermagten USA’s påståede kamp for frihed og vestlige værdier. Internt i USA var modstanden så stærk, at statsmagten i 1970 var tæt på at kollapse.
Fra starten var der ikke nogen videre modstand i USA mod Vietnamkrigen. Men efterhånden som billederne og reportagerne om krigens brutalitet og dræbte soldater dukkede op, begyndte mange studenter at stille spørgsmål til, om krigen ville være så hurtigt overstået, som hæren påstod.
Spørgsmålene ændrede sig snart til protester, og op gennem 1960’erne voksede de til de største demonstrationer i USA’s historie. For eksempel demonstrerede over 400.000 i april 1967 i New York.
En vigtig årsag til de stigende protester var, at studenternes modstand vandt indpas i arbejderklassen. For studenterne drejede det sig mest om et politisk oprør, men for arbejderne handlede det om liv eller død, idet de ikke som middelklassen havde penge eller indflydelse til at undgå at blive tvangsudskrevet til krigen i Vietnam.
En anden gruppe, som krigen gik særligt hårdt ud over, var de sorte amerikanere. Borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King understregede de sortes krigsmodstand, da han i 1968 udtalte, at ”sorte dør i ekstraordinært højt antal i forhold til resten af befolkningen for at sikre rettigheder i Sydøstasien, som de ikke selv nyder godt af i Georgia og Harlem.“
Det betød, at de sortes kamp for borgerrettigheder, der var startet i begyndelsen af 1960’erne, smeltede sammen med krigsmodstanden og førte til en enorm radikalisering af det afro-amerikanske samfund. Et parti som Black Panther Party, der kaldte sig revolutionært, voksede stærkt i tilslutning – næsten halvdelen af de sorte under 21 år støttede partiet.
Den tredje kilde til modstand kom fra soldaterne selv. Det var dem, der mest direkte mærkede krigens rædsler på deres egen krop. De så deres kammerater blive dræbt i tusindtal i en krig, som de havde svært ved at forstå, og de gennemskuede hykleriet i magthavernes udtalelser om en hurtig og retfærdig krig for at sikre friheden.
Den hjemlige modstand mod krigen påvirkede soldaterne i Vietnam, og de begyndte at organisere deres egen bevægelse mod krigen, blandt andet ved at producere anti-krigsaviser. Men endnu vigtigere var det, at soldaterne efterhånden nægtede at deltage i krigen. Mange deserterede eller protesterede, og i Vietnam steg antallet af drab på krigsliderlige befalingsmænd, som de menige soldater anså at være en fare for deres egen sikkerhed. Mindst 1.000 officerer blev dræbt af deres egne menige.
Fra omkring 1970 deltog de amerikanske soldater reelt ikke aktivt i krigen. Men den amerikanske præsident Nixon turde ikke uden videre trække hæren ud. Èn ting var, at det ville føre til en kommunistisk sejr i Vietnam, men hvad han frygtede mest, var konsekvensen af at få 500.000 krigstrætte, men våben- og kamptrænede soldater hjem i en situation, hvor studenter, arbejdere og de sorte var i oprør, og hvor venstrefløjen var på stærk fremmarch.
Det er dette, som udgør det ”Vietnam-syndrom”, som siden da har været et ondt mareridt for den herskende klasse i USA. Vietnam-syndromet handler ikke kun om rædselsvækkende billeder af dræbte civile og soldater – det handler først og fremmest om, at den herskende klasse i USA i starten af 1970’erne var tættere på at miste magten, end den nogensinde har været.
Billede: Myrderier og overgreb mod den vietnamesiske befolk-ning var med til at fyre op under modstanden mod USA's krig mod Vietnam i 60- og 70'erne. I slutningen af krigen nægtede soldaterne også at slås
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed