Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 10
Medierne – hvis historie fortæller de?
Anders Schou
De danske medier støtter krigen og besættelsen, fordi de grundlæggende tager det udgangspunkt, at krigsmagernes begrundelser for konflikten er ægte.
De danske medier støtter krigen og besættelsen, fordi de grundlæggende tager det udgangspunkt, at krigsmagernes begrundelser for konflikten er ægte.
Men samtidig har krigsmodstanden været så massiv, at medierne i forskellige grader har afspejlet den, fordi de ellers ville miste deres troværdighed og deres lyttere, seere og læsere. Krigsmodstanden har derfor også skabt mere rum for journalister, som ville fortælle andet end de officielle sandheder.
De er ellers mange og dominerende, for eksempel meldingen: ”Krigen for at fjerne Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben er nu i gang!” Nogenlunde sådan startede begge landsdækkende tv-kanaler deres første nyhedsudsendelser, da krigen var begyndt. Det vil sige, at den ene parts officielle begrundelser for krigen blev ophøjet til objektiv sandhed.
Man kunne forestille sig ramaskriget, hvis speakerne havde taget krigsmodstandens udgangspunkt og havde erklæret, at ”krigen for olie og amerikansk verdensdominans er nu i gang.”
Medierne tager udgangspunkt i de officielle sandheder, fordi der hersker en konsensus om, at magthaverne grundlæggende vil det gode for os almindelige mennesker. Den virkelighedsramme afspejler til dels en generel stemning, som oftest hersker i samfundet, men den bliver også – og især i krigs- og krisetider sat igennem via mediernes hierarki.
Mediernes topchefer omgås socialt med topchefer fra andre dele af samfundet, og elitens fælles sandheder påvirker naturligvis mediernes mellemledere, som topcheferne hyrer og fyrer. De sender så igen signaler til journalisterne om, hvad der på det pågældende medie er en god vinkel. Journalister er gode til at opfatte den slags signaler og gør det ofte ubevidst, fordi de er uddannet til at vinkle historier forskelligt, alt efter om de skriver for Kristeligt Dagblad eller Ekstra Bladet. Og journalister er ikke blot gode til at tilpasse deres historier til målgruppen, men også til chefen.
Undertiden kan mekanismen dog være mindre subtil, som da det borgerlige medlem af DR’s bestyrelse, tidligere chefredaktør Karsten Madsen krævede, at DR-ledelsen greb ind overfor korrespondenten Ole Sippel, som tillod sig at fortælle, hvad almindelige arabere mente om krigen.
Pressionen var dog alt for offentlig og kluntet – og blev afvist. Men sagen viser, hvilke holdninger til journalistisk frihed, der hersker hos en mand, som har ledet flere store danske medier, blandt andre Berlingske Tidende.
Men Ole Sippels og andre journalisters kritiske indslag og vinkler viser også, at krigsmodstanden skaber rum for andet end amerikansk propaganda. Et eksempel er, da Washington-korrespondenten Kim Bildsøe gjorde opmærksom på, at kun et par hundrede irakere havde været med til at vælte Saddam-statuen, og at det heller ikke for de amerikanske magthavere var et imponerende tal.
Når omkring halvdelen af befolkningen, som i Danmark, er krigsmodstandere kan medierne ikke fungere, som rene propagandacentraler for krigen. Medierne er også direkte eller indirekte forretninger, som lever af deres lytteres, seeres og læseres interesse, og bevægelsen skabte et krav om kritiske indslag.
Opbakningen var så stor, at bevægelsens kritik af tidligere tiders krigsdækning nogle steder slog igennem højt oppe i mediernes hierarki. Således advarede DR’s Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen i personalebladet mod den våbenfascination, som får krigen til at ligne et computerspil.
Krigsmodstandens styrke har betydet, at der i mediebilledet denne gang trods alt har været mere plads til kritisk krigsjournalistik end under Afghanistan- og Kosovo-krigene, hvor modstanden var svagere.
Billede: Mediernes dækning af krigen tager i det store og hele udgangspunkt i de "sandheder" magthaverne definerer, selv om vi under Irak-krigen har set, at der har været rum til noget kritisk krigsjournalistik
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed