Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 11
Interview med Per Clausen, Enhedslistens politisk koordinator
“Massive strejker og demonstrationer er afgørende”
Jakob Nerup
Jakob Nerup fra Socialistisk Arbejderavis har talt med Per Clausen, som er Enhedslistens politiske koordinator.
Per Clausen er Enhedslistens politiske koordinator
“Enhedslisten vil arbejde for et oprør mod de kommende kommunale nedskæringer og koble det til regeringens finanslov – sigtet er et landsdækkende oprør. Et oprør hvor mobilisering i fagbevægelsen og på arbejdspladserne er forudsætningen. Og hvor store strejker og demonstrationer er midlerne. Det vil Enhedslisten arbejde for i alle faglige sammenhænge,” siger Per Clausen.
“Befolkningens stigende krav til en bedre offentlig service – og forsvaret af den nuværende – må kombineres med kravet om mere demokrati i det offentlige. En ide som kan overføres til hvordan resten af samfundet bør organiseres.”
Jakob Nerup: “Det lyder jo radikalt. Er vi på vej mod et nyt oprør mod nyliberalismen og systemet?”
Per Clausen:
“Kampen om de kommunale budgetter kan være et afsæt for et oprør. Og kombinerer vi det med den globale tendens til folkelig modmagt, som vi har set det i fredsbevægelsen og de betydelige mobiliseringer mod nyliberalismen, så har denne bevægelse spiren til et revolutionært og socialistisk perspektiv.
Specielt de mange unge som er kommet i bevægelse sammen både i skolestrejkerne mod den borgerlige regering og i demonstrationerne mod krigen. De har lært at tingene hænger sammen. Og de mange offentlig ansatte er grundlæggende utilfredse. selvom de stemte på Venstre ved sidste valg, så er det et ønske om velfærd. For folk vil jo gerne bestemme over deres eget liv og arbejde. Det er blot individualiseret i stedet for en kollektiv kamp.
Enhedslistens banner for den kommende tid er et radikalt socialistisk perspektiv som vi vil rejse i en bevægelse der er præget af antikapi-talistisk kritik og krav om konkrete forbedringer af velfærden.”
Jakob Nerup: “Det peger i en rigtig retning. Men er der ikke langt fra ord til handling? Allerede sidste efterår havde vi muligheden for at rejse kampen mod regeringen. Men her ville fagbevægelsen kun spille musik om lørdagen i stedet for at strejke om tirsdagen. Og denne passive holdning bakkede Enhedslistens faglige ledere op om. Og Enhedslistens folketingsgruppe er helt usynlig i krigsmodstanden.”
Per Clausen:
“Jeg kunne ønske mig en mere synlig diskussion på fagbevægelsens venstrefløj. Det er rigtigt at de faglige ledere i dag er bundet til det faglige system og ikke i spidsen. Venstrefløjens faglige ledere må formulere kritikken og tage teten, og så må de vurdere om det kan briste eller bære.
Vi har den opfattelse at folketingsarbejdet og bevægelsen arbejder adskilt og det fungerer godt. Hvis vores folketingsmedlemmer skulle have bidraget til krigsmodstanden, så skulle det have været gennem øget bredde. Og der var ingen vaklen hos hverken socialdemokrater eller de radikale, så derfor gjorde vi ikke mere.”
Jakob Nerup: “Det har i antikrigsbevægelsen vakt stor forargelse, at Enhedslisten og SF var med til cleare afstemningen om krigen (dvs. at ikke alle medlemmer af Folketinget skal være til afstemningen). I bevægelsen var opfattelsen at ethvert medlem af Folketinget skulle personligt stilles til ansvar.”
Per Clausen:
“Vi accepterer clearingsaftalen, fordi vi ellers måtte sidde i salen hele tiden. Men det kan selvfølgelig være lidt svært at se udefra. Mere generelt er det et ønske hos Enhedslisten at flytte overvægten fra det parlamentariske til bevægelsen udenfor.
Venstrefløjen står stærkere nu efter de massive protester mod krigen. Vi har fået bekræftet at det er muligt at mobilisere mange mennesker og det viser vigtigheden af den aktivistiske måde at arbejde på. Selvfølgelig er det på en negativ baggrund, fordi USA har vundet krigen uden de store tab, og det kan på kort sigt være et problem for fredsbevægelsen. Men ikke på lang sigt.
Fredsbevægelsen var årsagen til at USA var så længe om at starte krigen og USA har tabt sin legitimitet som den frie verdens forvarer. Og der er en klar sammenhæng mellem freds-bevægelsens styrke på gaderne og det danske Socialdemokratis holdninger. Lige nu er Danmarks begrænsede deltagelse i besættelsen et udtryk for at man er bange for den folkelige opinion.”
Jakob Nerup: “Står Enhedslisten ikke med et ben i hver lejr når I peger på FN som en del af løsningen. FN har jo været en del af problemet gennem sanktioner og opfattes med rette af den irakiske befolkning som en del af undertrykkelsen, hvis de bliver en besættelsesstyrke?”
Per Clausen:
“Enhedslisten står grundlæggende på, at det er irakerne selv som skal bestemme. Hvis det er et krav fra væsentlige grupper i Irak at FN kommer ind, så kan vi støtte det, hvis FN fungerer som politi og ikke inkluderer de krigsførende lande som USA og Danmark. I vores øjne kan FN stadig være legitim, fordi de ikke støttede krigen. FN kan stadig sikre enkelte lande et frirum. Men det er klart at der er en stor diskussion om FN-sporet i Enhedslisten.”
Jakob Nerup: “Det er der også i anti-krigsbevægelsen. Og nogle i bevægelsen bruger shia-muslimernes styrke og dæmoniseringen af islam til at argumentere for FN-tropper. Vil det argument få støtte hos Enhedslisten?”
Per Clausen:
“Massemobiliseringen i Irak er reel og koblingen til de religiøse kræfter hænger også sammen med undertrykkelsen under Saddam Hussein. De religiøse organiserer omkring utilfredsheden såvel politisk som socialt. Vi vil acceptere at de religiøse kræfter får indflydelse, hvis det er irakernes eget valg. Og så vil vi støtte progressive kræfter som arbejder for en anden vej.”
Jakob Nerup: “Men står tanken om FN-tropper ikke i modsætning til dette? I Irak har vi set spiren til selvorganisering og basisdemokrati i lokalområder, hvor folk selv har taget kontrollen og igangsætter sikkerhed og mad. Det er vejen til rigtigt demokrati fra neden i stedet for ‘løsninger’ udefra og oppefra.”
Per Clausen:
“Der er forskellige opfattelser i Enhedslisten. Min holdning er at det er OK med FN, hvis irakerne selv beder om det. Men det afgørende er, at det er irakernes eget valg.”
Jakob Nerup: “Antikrigsbevægelsen er et afgørende skridt fremad. Det er nu muligt at diskutere generel politik og socialistiske ideer. Det stiller store krav til venstrefløjen om at give bevægelsen retning og politik. Hvilken rolle skal Enhedslisten spille?”
Per Clausen:
“Enhedslisten ser sig selv som organisator og inspirator. Hvis man gør det godt, kommer man i spidsen. Hvis ikke så er man på sidelinien eller i bagenden. Helt konkret mener vi, at det er det store oprør til efteråret, som vi skal bygge op til.”
Jakob Nerup: “Hvis nu det går som Enhedslisten vil, at vi får et stort oprør til efteråret med massestrejker og kæmpedemonstrationer, så sætter det jo en helt ny mulighed på dagordenen. Nemlig spørgsmålet om magten i samfundet. Lad os antage at strejkerne og mobiliseringen bliver så stærk, at vi bliver stillet overfor muligheden: ikke blot vælte regeringen men hele systemet, altså lave en revolution. Hvad vil Enhedslisten så sige?”
Per Clausen:
“I Danmark er der en tradition for at kræve et folketingsvalg, hvor man så forsøger at få magten. Og det mener vi man skal gøre som første skridt. Men misforstå os ikke – vi vil meget gerne være med til at strejke regeringen væk.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe