Socialistisk Arbejderavis
Nr. 215 – Juni 2003 – side 2
Grønland
Udnyttes af Danmark og USA
Poul Erik Kristensen
Forsvarsaftalen fra 1951, forflyttelse af Thule-fangerne, hemmeligholdelse om uranbestråling efter flyulykke, forurening og missilskjold. Selv om hele spillet om Thule er ved at udvikle sig til en speget sag, ringer alarmklokkerne altid hos grønlænderne, når amerikanerne er indblandet i et eller andet på Grønland.
Også selv om der er mange penge på spil. Omkring 100 millioner kr. i skatteindtægter.
Men listen over sager, hvor amerikanske og danske interesser er blevet tromlet ned over grønlænderne er efterhånden for lang.
- Skiftende danske regeringer har behandlet de mange sager om Thule dårligt og med meget hemmelighedskræmmeri, fortæller Kuupik Kleist fra IA.
Derfor har det været et vigtigt grønlandsk krav at få genforhandlet den forsvarsaftale, som USA og Danmark bag om ryggen på grønlænderne indgik i 1951, og som gav amerikanerne fuld råderet over Thulebasen. Det grønlandske Hjemmestyret ønsker at blive en ligeværdig medspiller, når det handler om Thule.
Et krav, som USAs forsvarsminister Colin Powell foreløbig har afvist. Han mener, at forsvarsaftalen kan opdateres ved hjælp af tillægsaftaler.
Og det synspunkt deles også af den danske regering.
I 1953 tvangsflyttede Statsministeriets Grønlandsdepartement 30 familier fra bopladsen Uummannaq ved Thule til Qaanaaq godt 150 km nordligere. Tvangsflytningen skete efter amerikansk krav om opstilling af antiluftskytsbatterier på bopladsen Uummannaq. Flytningen ødelagde Thule-befolkningens historiske boplads og fangstmuligheder.
Thule-fangerne ønsker nu at få Højesteret til at nedlægge forbud mod, at staten indgår nye aftaler om basearealet, før retssagen om deres rettigheder er afgjort. Fangerne kræver at komme tilbage til deres oprindelige område.
Hemmelighedskræmmeri af værste skuffe har også kendetegnet amerikanernes ret til at bruge Thulebasen til atomvåben.
Først da et bombefly i 1968 faldt ned blev det afsløret, at amerikanerne havde atomvåben på basen – stik imod alle aftaler. Men først mange år senere kom det frem, at den danske regering havde sagt ok til USA’s atombomber i Grønland.
I tiden efter oprydningen og afskibning af de mange beholdere med forurenet sne/vand i løbet af 1968, blev der ikke spekuleret på om nogen skulle have været udsat for farlig stråling. Først midt i 80’erne blev man klar over at noget kunne være galt.
1995 blev den foreløbige kulmination på Thulearbejdernes kamp for en retfærdig løsning. Nogle måneder efter en stor høring fik alle danskere og grønlændere, der havde opholdt sig på basen under og efter ulykken, udbetalt 50.000,- kr.
Men nu ønsker EU at undersøge, om den danske regering har overholdt lovgivningen for miljøforurening. Ulykken i 1968 er aldrig blevet tilbundsgående undersøgt eller anerkendt af dendanskestat.
Og at det ikke “kun” er forurening efter flyulykken, der truer miljøet i Nordatlanten, viser et hidtil hemmeligholdt miljøsvineri omkring Thulebasen på Grønland. Greenpeace har afsløret, hvordan diverse tungmetaller som kviksølv og bly, samt miljøgifte som pcb, siver ud i tilsyneladende ubehageligt store mængder fra amerikanske affaldsdepoter.
Greenpeace har fået adgang til flere end 4.000 sider med dansk-amerikanske oplysninger om forureningen, som omfatter i alt 54 affalds-depoter. To af lossepladserne ligger på Dundas-halvøen ved Thule. Området blev returneret til grønlænderne i februar, og Danmark har påtaget sig det økonomiske såvel som praktiske ansvar for rensningen af det.
Ifølge det grønlandske hjemmestyre og den danske miljøstyrelse vil det alene for de to lossepladsers vedkommende koste mellem 25 og 250 millioner kroner at få bragt forholdene i orden, afhængigt af om depoterne skal sikres eller helt fjernes.
I forhold til Grønland og den grønlandske befolkning er hemmelighedskræmmeriet intet mindre end skandaløst:
Hvordan kan nogen dansk minister eller dansk myndighed tillade sig at tilbageholde så vigtige oplysninger?
Hvordan skulle grønlænderne have tillid til, at Danmark renser alting op, når de end ikke kender omfanget af den amerikanske forurening?
Hvordan skulle de kunne tage stilling til en ny aftale om Thulebasen med USA, hvis de ikke kan have tillid til de informationer, de får udleveret?
Forureningssagen er således kun det seneste eksempel på, at grønlænderne ikke har nogen som helst grund til at stole på den danske og amerikanske regering.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed