Socialistisk Arbejderavis

Nr. 215 – Juni 2003 – side 6

Udbyg velfærden – spræng budgetterne

D. 20. maj startede forhandlingerne med regeringen om kommunernes og amternes budgetrammer for 2004. Regeringens udspil til forhandlingerne er en vækstramme på 0,7 % for stat, amter og kommuner tilsammen, hvilket vil tvinge kommuner og amter til at gennemføre massive nedskæringer på velfærden.

Hvis 2003- og 2004-budgetterne skulle følge den normale vækst i velfærden er der brug for en vækst på ca. 3 %.

Sygehusansatte protesterer mod lukning af sygehuse i forbindelse med de kommunale og amtslige budgetter for 2003.

Regeringens nedskæringer på de offentlige udgifter er beskrevet i den såkaldte 2010-plan fra sidste år. Her anføres, at væksten i de offentlige udgifter skal skæres til 0,5 % i 2005.

Regeringens skattestop på arbejdsindkomst koster staten 10 ½ mia. kroner frem til 2010. 7 mia. af dette skal finansieres gennem forventet reduktion i offentlige udgifter!

Så det skattestop, der giver topdirektøren en skattelettelse på 5964 kroner årligt – og giver folkepensionisten kr. 0 i skattelettelse årligt – skal selvsagt betales over nedskæringer i velfærden! For at det ikke skal være løgn, så forudsættes finansieringen af skattestoppet af, at beskæftigelsen stiger med 87.000 frem til 2010.

Men indtil nu er det gået den anden vej, med et fald i beskæftigelsen på 32.000 fuldtidsstillinger, bl.a. pga. nedskæringer i det offentlige. Og prisen for den faldende beskæftigelse – udover den pris de fyrede betaler – er yderligere nedskæringer i de offentlige udgifter. Faktisk, så er vækstrammen i budgetterne frem til 2010 allerede brugt op fra 2004, pga. den faldende beskæftigelse!

Klassekamp

Regeringen fører klassepolitik – den herskende klasses politik. Nedskæringerne på velfærden er ikke nødvendig – heller ikke selv om befolkningssammensætningen ændrer sig. Nedskæringer er ene og alene en politisk beslutning, som regeringen tager ud fra erhvervslivets ønsker og krav.

Ødelæggelsen af det solidariske velfærdssystem baner vejen for private virksomheder på “velfærdsmarkedet”, og øger ulighederne mellem dem der kan betale sig til velfærd – og dem der ikke kan.

Velfærden er ikke en gavmild service fra staten. Velfærdsstaten er et solidarisk bolværk der kan afbøde de værste sociale skadevirkninger fra kapitalismen. Velfærdsstaten i Danmark er vokset frem efter massivt pres fra arbejderklassen, og forsvaret for velfærden kan således også kun komme fra arbejderklassen.

Vores svar til regeringens klassepolitik er ikke budgetansvarlighed, under hensyn til nedbetaling af gæld, skattestop og erhvervslivets konkurrenceevne. Vores modsvar skal være klassekamp og budgetUansvarlighed!

Vi kan ikke nøjes med KL’s beskedne krav om at bevare velfærdsniveauet som det er nu – det er alt for ringe! Et oprør i kommuner og amter – blandt borgere, offentligt og privat ansatte – kan sætte de offensive velfærdskrav på dagsordenen.

Vi så kimen til det under de lokale budgetforhandlinger sidste år, med demonstrationer og strejker blandt pædagoger og sygehusansatte, men der kræves langt mere for at vinde igennem med vores krav. Der kræves omfattende strejker – på tværs af sektorer og fagområder, der kræves, at venstrefløjen forpligtiger sig til at være en aktiv del af oprøret, og ikke dolker oprøret i ryggen gennem rådne budgetforlig og kompromisser på de bonede gulve. Og det kræver at kampen mod nedskæringer kædes sammen med kampen mod Fogh-regeringen.

Regeringen har allerede ødelagt rigeligt – nu skal den væltes!