Socialistisk Arbejderavis
Nr. 215 – Juni 2003 – side 10
Fred for palæstinenserne
Margit Johansen
Helt grotesk kaldes de forhandlinger, der er planlagt til at foregå mellem palæstinenserne og Israel, efter den direkte krig i Irak er ovre, for fredsforhandlinger.
Men det har intet, hverken med forhandlinger eller fred at gøre.
Israelernes forhandlingsudspil er enormt arrogant og de vil sætte alle præmisser, og USA støtter dem blindt. Det er samtidigt et forhandlingsudspil som betyder, at det ikke er muligt at etablere bare en minimal selvstændig palæstinensisk stat, hvilket ellers er et element i den såkaldte "køreplan for fred". Israelerne har mere end 100 forbehold i forhold til køreplanen. Reelt ønsker Sharon og hans regering slet ikke en aftale med palæstinenserne, tværtimod er der medlemmer af regeringen, der åbent argumenterer for at palæstinenserne skal masseudvises og at Vestbredden og Gaza skal genbesættes med anneksion som perspektiv.
For Sharon er det derfor yderst belejligt, at der i den seneste tid har været flere selvmordangreb rettet mod Israel. Det giver ham en undskyldning internationalt til at stoppe al videre forhandling.
At angrebene kommer er helt forudsigeligt. Dels har USA og Israel presset Arafat til at indsætte Abu Mazen som ministerpræsident, en mand som er meget imødekommende overfor USA og som er villig til at sælge ud af de ting, som skulle sikre de almindelige palæstinensere et tåleligt liv.
Desuden er Abu Mazen villig til at skride ind med en endnu mere rå undertrykkelse af oppositionen end den Arafat har stået for. Han skal gøre israelernes beskidte arbejde overfor sine egne.
“Køreplanen” er ligeledes en hån mod palæstinenserne. Af det oprindelige Palæstina er det nu kun de 22%, der forhandles om, hvad der skal tilfalde en fremtidig palæstinensisk stat og hvad der skal indlemmes i Israel gennem bosættelser og veje. Samtidigt fortsætter fundamentalistiske bosættere, deres bosættelser og sikre sig dermed den reelle kontrol med hele vestbreden, Sharons erklærede mål.
Israelsk arrogence
Israels arrogance er lige som for USA’s vedkommende baseret på en overvældende militær magt. Israel er det mest militariserede land i verden spækket med tanks, F16 jagerfly, apache helikoptere, atom- og kemiske våben samt en hær med soldater, der er parate til at bruge selv den mest bestialske vold overfor civile.
Israel er ubetinget bakket op af USA, ikke alene får de for milliarder af dollars militært udstyr, men USA er f.eks. også tavse når Israel på det seneste har brugt kemiske våben overfor palæstinensere og internationale fredsvagter på Vestbredden. Saddam Hussein skulle fjernes fordi Bush mente at vide, at han havde kemiske våben, mens Sharon inviteres indenfor i Det Hvide Hus når hans hær bruger dem.
Selv når det israelsk militær dræber amerikanske fredsvagter, der forsøger at forhindre israelske overgreb i de besatte områder, så er Bush-administrationen tavs. Indflydelsesrige, Israel venlige tænketanke tæt på regeringen udtaler, at det er folk selv uden om, når de går imod formuleret amerikansk politik.
Tonen er skærpet overfor de internationale fredsvagter, adskillige er blevet hårdt sårede, et par stykker har været udsat for angreb med kemiske våben og 4 er dræbt. Sharon regeringen ønsker ingen international kontakt til palæstinenserne udenom hans kontrol og slet ikke en kritisk kontakt.
Imens er mere end 2500 palæstinensere blevet dræbt siden Intifadaen brød ud i september år 2000, titusinder er såret og mere end 12.000 har mistet deres hjem, jævnet med jorden af missiler eller bulldozere. Udgangsforbud og militærbelejring har de sidste to år betydet at palæstinenserne og det palæstinensiske samfund alene har overlevet, ikke fungeret.
Der lyder ingen international kritik, slet ikke fra Bush, Blair og Fogh, der forsøger at bryste sig med være ægte humanister, når de gennem militær indgriben frigør folk fra et undertrykkende regime som i Irak. Deres hykleri er helt åbenbart når de ikke er startet med Israel, et af de mest brutale regimer i mellemøsten, der til og med besidder såvel kemiske som nukleare våben.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed