Socialistisk Arbejderavis
Nr. 215 – Juni 2003 – side 12
G8-topmødet i Evian i Frankrig
De er G8 – vi er 6 milliarder
G8-landene er grundlæggende set de rige landes klub. Her forsøger de rige landes ledere at blive enige om rammerne for internationale institutioner, bl.a. den internationale valutafond IMF, Verdensbanken og verdenshandelsorganisationen WTO.
Under G8-topmødet i Genoa 2001 demonstrerede 300.000 mennesker mod G8’s politik
De rige lande og i særdeleshed USA er dominerende indenfor disse organisationer og har gennemført den nyliberalistiske politik, som har betydet privatiseringer i både industrilandene såvel som i de fattige 3. verdenslande. Så G8 er i høj grad et nyliberalistisk projekt. Det har betydet, at kløften mellem verdens rigeste og fattigste lande er blevet meget større.
Men verdens befolkning har ikke kåret de professionelle politikere og topbureaukrater fra otte rige lande til at lægge de økonomiske rammer for deres liv, så G8 er også en udemokratisk og selvbestaltet klub.
De rige landes klub
Den består i dag af Tyskland, Canada, USA, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og Rusland. Sidstnævnte er mere med, fordi landet har en militær end en økonomisk styrke. Derudover deltager også i møderne formanden for EU-kommissionen.
De rige landes klub startede i 70erne som en uformel diskussionsklub, Frankrig tog initiativ til. Canada blev optaget i klubben efter et par år, mens Rusland først blev optaget i 1998.
I 90erne har G8 i stigende grad diskuteret, hvordan kagen skulle skæres i de internationale organisationer.
Landene er enige om, at deres respektive multinationale firmaer skal have frie tøjler til at berige sig mest muligt ude i verden. Derfor har landene i fællesskab presset på for, at 3. verdenslande åbner deres markeder og privatiserer deres infrastruktur, hvad der betyder smadrede økonomier for de fattigste lande, men gode profitter til firmaer i de rige lande.
Udemokratiske tyveknægte
Men de rige landes ledere og multinationale firmaer er ikke bare en flok udemokratiske tyveknægte – de er også konkurrerende tyveknægte. Derfor har G8 også været forum for skænderier, om hvordan rovet skal fordeles på verdensplan. For de enkelte G8-landes politiske og økonomiske magthavere gælder de liberalistiske principper nemlig kun, når det kan betale sig for dem selv.
For eksempel har USA indført tårnhøje afgifter på importeret stål for at beskytte sin egen stålindustri, og EU-landene har truet med gengældelse. Og selvom Evian-topmødet sikkert skal bruges til at klinke skårene efter Irak-krigen udadtil, så vil USA’s grådige måde at gennemføre besættelsen på få andre landes magthavere til at skære tænder bag kulisserne. At amerikanske firmaer nu sætter sig på Iraks rigdomme foran næsen af franske, tyske og russiske selskaber skaber en intern bitterhed blandt magthaverne.
Endelig er G8 også et skuespil for folket. De rige landes ledere har på de sidste topmøder følt sig presset af den antikapitalistiske bevægelse. De har for eksempel talt om initiativer, der skulle mindske 3. verdenslandes gældsbyrde.
Der har været mange dyre ord, men meget lidt handling bagefter. Magthavernes store behov for at opføre teater viser imidlertid, at den antikapitalistiske bevægelse har en styrke, som de må tage alvorligt.
Den antikapitalistiske bevægelse lader sig ikke vildlede af de pæne ord, men demonstrerer imod de rige landes klub med deres nyliberalistiske politik, som på verdensplan fører til, at kløften mellem de rige og de fattige lande bare bliver større og større.
Se også:
SAA 215: G8: Varm velkomst ...
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed