Socialistisk Arbejderavis
Nr. 217 – August 2003 – side 2
Ondt i økonomien
Frank Antonsen
– ikke engang en krig mod Irak kunne sparke økonomien i gang.
Følges den økonomiske udvikling, kan man næppe undgå at bemærke, hvor stor forskel, der er på økonomernes forudsigelser fra den ene dag til den anden. Fredag den første august kunne man således læse, at nu var opsvinget lige om hjørnet, fordi nye økonomiske nøgletal fra USA var langt mere positive end forventet. Men allerede dagen efter var overskriften “USA skuffede”. Sådanne modsatte udsagn giver aktiekurserne en rutschetur.
Aktiekurserne er et primitivt mål for en økonomis ”sundhed”. Man skal passe på med at lægge for meget i de konkrete tal i KFX-indekset – indekset over de toneangivende danske aktier. Aktiekurser hænger i høj grad sammen med spekulation, og kan derfor fjerne sig endog temmelig langt fra de underliggende økonomiske reali-teter. Men til gengæld giver de et ganske godt billede af, hvordan investorerne betragter den nuværende situation. Hvor optimistiske eller pessimistiske de er.
Op og ned
Og KFX-indekset har faktisk været ude på lidt af en rutschetur med pludselige op-gange fulgt af ligeså hurtige dyk. Selvom indekset er en hel de højere end i marts, hvor det nåede bunden, er det stadig lavere end for bare et år siden.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en stor økonomisk krise som i 30’erne er lige om hjørnet. Men det betyder, at inves-torerne desperat leder efter en god nyhed, der kan varsle nye gyldne tider forude, hvor de igen kan hive gigantiske profitter hjem uden at røre en finger. Når det græsstrå, de desperat klyngede sig til, viser sig ikke at kunne holde, tager sortsynet over og investorerne flygter i panik væk fra aktiemarkedet og over i de mere sikre, men ikke så profitable, obligationer. Det er derfor KFX-indekset svinger så voldsomt op og ned, og derfor selv små nyheder, eller sågar rygter, kan få kurserne til enten at storme opad eller styrte nedad.
Arbejdsløshed
Den underliggende økonomiske situation er dårlig for tiden. Ikke kun for invest-orerne, men i endnu højere grad for de mange nye arbejdsløse. I følge Danmarks Statistik var ledigheden i første kvartal i år på 6,3%, en stigning fra 5,0% i sidste kvartal af 2002. Den hårde økonomiske situation betyder også, at der er et rekordstort antal folk, der havner i kreditforeningernes arkiver over dårlige betalere. Et af de få områder, der oplever vækst, er netop inkassofirmaerne!
Det samme billede tegner sig for Danmarks vigtigste handelspartner, Tyskland, hvor arbejdsløsheden også er rekordstor. Og i verdens største økonomi, USA, er den reelle arbejdsløshed ligeledes steget. Bush’s massive stigning i militærbudgettet på 44% har ganske vist ført til en økonomisk vækst på lidt over de 2%, der normalt kræves bare for at holde hjulene i gang, men samtidig er over en halv million men-nesker blevet skubbet helt ud af arbejdsmarkedet.
Og det er der, problemet ligger. Økonomiske kriser er ikke noget nyt. Som Marx allerede forklarede i 1840erne, er de en naturlig følge af kapitalismen. Konkur-rencen fører til overproduktion og faldende profit, der igen fører til økonomiske kriser. Krisen gør det af med en masse firmaer, produktionen falder, og efter et stykke tid begynder profitterne atter at stige, hvorved krisen vendes til et opsving. Og sådan bliver det ved og ved.
Den nuværende økonomiske afmatning har faktisk været længe undervejs. Længe før angrebet på World Trade Centre 11. september 2000, som ellers af overfladiske kommentatorer får en stor del af skylden for krisen. Angrebet forværrede blot situationen. Ikke mindst fordi en hel stribe store firmaer, fortrinsvis indenfor flytrafikken, benyttede lejligheden til, uden de store protester fra fagforeninger og medier, at udføre massefyringer med henvisning til angrebet.
Faktisk stikker krisen så dybt, at ikke engang en krig mod Irak kunne sparke økonomien i gang, som mange økonomer ellers havde spået. USA har et historisk set stort budgetunderskud, og reelt er flere delstater med Californien i spidsen allerede gået bankerot.
Angreb på velfærd
Og verdensøkonomien har desperat brug for en ”motor”, der kan drive et nyt globalt opsving i gang, eller i det mindste et opsving i de vestlige lande. I de seneste kriser har der nemlig altid været en sådan ”motor”, der kunne drive økonomien i gang igen, og defor blev kriserne ret kortvarige og ikke så dybe. I hvert fald i Vesten – Afrika, store dele af det gamle Sovjetunionen og Latin-amerika er blevet hægtet helt og aldeles af verdensøkonomien. Ved den sidste store krise i 80erne, var de sydøstasiatiske “mirakeløkonomier” i stand til at bremse krisen og starte verdensøkonomien i gang igen. Men allerede den næste krise, sidst i 90erne, var udløst af netop disse “mirakel-økonomiers” kollaps. Med det nye årtusinde kom krisen til Vesten med “IT-boblen”, der brast.
Det er meget svært at få øje på nogen ny ”motor”, og derfor tyr flere og flere rege-ringer i EU til at skrue op for angrebene på velfærden for på den måde at øge er-hvervslivets profitter, når nu markedet ikke selv kan sikre dem. Herhjemme er der kredse i Venstres egne rækker, med Søren Pind i spidsen, der presser på for også at indføre den slags angreb i stor stil i Danmark, så velfærdstaten kan blive afviklet for at tilgodese profitterne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed