Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 218 – September 2003 – side 7

Århus

Oprør mod racismen

Ida H. Jakobsen

Efter knivdrabet på en italiensk turist på Nørrebro, og balladen mellem politi og unge i Århus, står nu “hoben af kriminelle unge indvandrere” for skud. Men problemet for beboerne på Nørrebro og i Århus Vest er ikke kriminalitet, men politikernes, politiets og mediernes racisme.

Det vi ser i Århus, hvor der er et ulmende oprør mod racisme – et oprør der er hårdt tiltrængt, og som vi skal støtte.

“Balladen på Århus havn foran diskoteket Showboat, var et klassisk eksempel på, hvordan etnisk diskrimination og den efterfølgende uro er eskaleret gennem lang tid,” udtaler Leif Randeris fra Indvandrerrådgivningen i Århus.

“Men ingen vil stå frem og erkende den hverdagsracisme, der ligger bag diskotekets afvisning af en større gruppe unge. Der diskrimineres på mange af de diskoteker, der har størst appel til de ældste teenagere og unge voksne, og diskriminationen udløser i stigende grad protest og oprør blandt de afviste, som stort set alle har anden etnisk oprindelse end dansk,” siger Leif Randeris.

En af de unge i Århus, Fadi Kassem, fortæller til Socialistisk Arbejderavis:

“Det er lige så trygt at bo i Århus Vest som at bo andre steder i Århus. Det er regeringen og medierne, der blæser problemerne med “kriminelle indvandrere” op. Politiets optrapning af patruljering i Brabrand (Århus Vest, red.) er for det første spild af tid, og desuden er politiet med til at gøre tingene værre. Det store problem er ikke racisme fra almindelige mennesker i Århus Vest, men racisme fra myndighederne.”

Straf og konsekvens

Også knivdrabet på Nørrebro har været guf for de sorte politikere og chefredaktører, og nu konkurrerer jakkesættene på Christiansborg om at have den hårdeste nul-tolerance-politik: Unge helt ned til 12 år skal kunne fængsles, forældre til unge der bryder loven skal kunne straffes, der skal indføres ubetinget fængselsstraf for at bære kniv.

Billedtekst:
Pia Kjærsgaard i flere udgaver – et skrækscenarie.

Flere artikler fra nr. 218

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Racisme

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 1888 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside