Socialistisk Arbejderavis
Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 2
Fogh om "aktiv dansk udenrigspolitik"
Tungen på vægtskålen
Anders Schou
Regeringen udbasunerer i øje-blikket, at Danmark er skiftet til det, Anders Fogh Rasmussen kalder en ”aktiv dansk uden-rigspolitik.”
I en tale på Københavns Uni-versitet 23.9 forsøger han at lyde som historiens vingesus:
”Vi er midt i et opgør med den tilpasningspolitik, der har domineret dansk udenrigs-politik fra nederlaget i 1864 og frem til vore dage.”
Tilpasningspolitikken handlede grundlæggende om, at de danske magthavere balancerede mellem stormagterne og støttede den formodet stærkeste, hvis man var tvunget til at vælge side. Men denne fejhedens politik er i virkelighe-den ikke fremmed for Anders Fogh Rasmussen, som i talen siger:
”USA er den eneste magt med virkelig global rækkevid-de. Det gælder militært, øko-nomisk og kulturelt. Rundt om USA har vi en række regionale magtcentre, herunder EU. Sådan er de helt grundlæg-gende globale realiteter”.
Og sådan vil styrkeforhol-dene fortsat være en i over-skuelig fremtid:
”... det er i Danmarks og EU’s interesse at udvikle sig i tæt samarbejde med USA. At slå ind på en kurs, hvor vi europæere skulle definere os selv i konfrontation med USA, er ikke blot historieløst, men også uden forståelse for de grundlæggende realiteter i nutiden og helt uden blik for udfordringerne i fremtiden.”
Efter yderligere broderen over dette tema, når statsmi-nisteren frem til den aktuelle konklusion:
”Danmarks aktive engage-ment i Irak skal ses i dette lys.”
I virkeligheden handler skiftet i udenrigspolitikken ikke om principper. Det handler om, at verden ændrer sig, og så må man krybe for de store på en ny og mere aktiv måde.
Vælger side
Efter murens fald opstod magt-tomrum og konflikter rundt om i verden. Dem gik USA og de store europæiske lande resolut eller modvilligt, men sammen ind i – fra Golfkrigen i 91 over Bosnien-konflikten og Kosovo-krigen til Afghanistan-krigen. Danmark fulgte trop og blev en krigsførende nation på et ofte ufrivilligt komisk niveau, ligesom andre mindre europæiske lande.
Men kæden sprang op til Irak-krigen. Den såkaldte EU-akse, Frankrig og Tyskland, vurderede, at en Irak-krig kunne skabe en så stærk amerikansk verdensdominans, at krigen stred mod deres interesser, selv hvis de fik lidt af rovet.
Derfor blev det danske borgerskab nødt til at vælge – og valgte USA.
USA er naturligvis den stærkeste magt, men det handler også om måden, landet er stærkt på.
Indtil Tysklands nederlag stod klart under 2. verdenskrig havde pilen siden 1864 peget på den sydlige nabo, når borgerskabet var tvunget til at vælge mellem stormagterne. Det skyldtes meget den geo-grafiske nærhed.
Også i dag spiller geografien ind, men på en nærmest om-vendt måde – det handler om rækkevidde.
A. P. Møller-koncernen er Danmarks dominerende kapitalgruppe med interesser overalt i verden og driver verdens største container-rederi.
Derfor har selskabet brug for en magt, som kan opretholde kapitalens ro og orden overalt i verden, og som Anders Fogh Rasmussen påpeger, eksisterer der kun én af den slags magter i dag.
A. P. Møller har derfor kørt sin egen USA-venlige og ofte EU-skeptiske linie gennem årene. For eksempel er koncernen ofte kommet med tøvende meldin-ger op til EU-afstemninger, mens den selv har taget initiativ til at transportere amerikanske tropper i krig.
De danske magthavere har sandsynligvis været delvist splittede, da de skulle vælge mellem USA og EU-aksen, men holdningen hos Danmarks største virksomhed har været afgørende.
Billede: Danske, britiske og amerikanske soldater skyder civile irakere, og danske soldater bomber civile i Afghanistan. Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik lægger sig mere og mere i røven på USA
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed