Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 4

Israel vil fjerne Arafat (Interview)

- Hvad ville Israel gøre, hvis vi dræbte Sharon?

Frank Rasmussen

Den israelske regerings sikkerhedskabinet besluttede torsdag den 11. september 2003, meget symbolsk, at den palæstinensiske selvstyreformand skal ryddes af vejen, fordi han ifølge Israel er en hindring for freden.

Hvornår og hvordan, tog man ikke stilling til, men beslutningen er blevet udlagt som en forberedelse til at deportere Arafat fra de palæstinensiske områder.

Socialistisk Arbejderavis har talt med Hanane fra Palæstina-initiativet i Odense.

Hvad tror du, at konsekvenserne ville være af at afskaffe Yasser Arafat?

“Man kan jo vende sagen om, og forestille sig, at den palæstinensiske befolkning myrdede Sharon. Hvordan ville Israel reagere på det? Dette ville højst sandsynligt udløse massemyrderi på den palæstinensiske befolkning. Israel ville hurtigt kunne finde en ny præsident som ville være enig i hvad der skal ske med palæstinenserne og hvilken straf de skal have. Hvorimod jeg tror at den palæstinensiske befolkning ville føle sig truet på deres eksistens hvis Arafat blev udryddet. Dette ville skabe så mange frustrationer hos befolkningen, at de ville se bort fra at de egentlig ikke har militær kapacitet til at angribe Israel, og alligevel angribe dem.”

Hvad tror du meningen med at udrydde Arafat i virkeligheden er?

“Jeg tror planen i virkeligheden er, at det netop er meningen, at palæstinenserne skal angribe Israel, for dermed opnår Israel en legalisering til at udrydde den palæstinensiske befolkning. Over for omverdenen, ser det nemlig ud som om at de forsvarer sig selv.”

Hvordan tror du man kunne forhindre det?

“Ved at strejke og demonstrere, hele verden skal sættes ind i det fremtidsbillede palæstinenserne er på vej imod. Og vi skal alle turde, at stå til ansvar for menneskets ret til at eksistere.”

Flere artikler fra nr. 219

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Frank Rasmussen

Siden er vist 1620 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside