Socialistisk Arbejderavis
Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 6
Folkeafstemning om ØMU
Under-Sverige gav EU-eliten fingeren
Åsa Hjalmers
“Et sviende nederlag for den politiske og økonomiske elite.” Sådan blev valgresultatet efter ØMU-afstemningen i Sverige beskrevet på SVT i den 14. september. Slutresultatet blev 56,1 pct. mod, og 41,8 pct. for euroen, altså overhovedet ikke i nærheden af det jævne valgresultat som var forventet. Det er første gang nogensinde, at resultatet ikke støttede den politiske elite.
Dette var et tydeligt klassevalg, mere end i 1994 da der var afstemning om EU, f.eks. stemte 65 pct. af LO- medlemmerne denne gang nej. Valutakrisen i 1992 og højreregeringens fald tillod socialdemokraterne at blæse retorikken om velfærdsstaten op igen. Virkeligheden, med privatiseringer og stadigt større klasseforskelle, har nu trængt sig på. Vi så det i protesterne i Gøteborg (under EU-topmødet 2001, red.), men da sagde mange, at det var et generationsproblem. Den demokratiske “kløft” var mellem de unge demonstranterne og resten. Nu, i år 2003, ser vi, at krav som “gør ikke den offentlige sektor til en vare” har masseopbakning i Sverige.
Ja-kampagnen var elitens kampagne, her var pengene, medierne, erhvervslivet og de fleste partier. Da Anna Lindh kom med et politisk udspil sammen med chefen for Ericsson, skabte det vrede blandt mange socialdemokrater. Og der opstod en proteststorm i fagbevægelsen, da lederen for TCO (Tjänstemännens Centralorganisation, red.) og lederen for LO skrev en debatartikel om fordelene ved euroen, på trods af at deres organisationer skulle være neutrale.
Ungdommens nej
Et overvældende flertal af førstegangsvælgere og unge kvinder stemte nej. Det første indslag i valgreportagen kom fra en café i Gøteborg, hvor en poesikonkurrence for unge fandt sted. En kvinde læste sit digt op for millioner af fjernsynsseere, om borgerskabets nedskæringer på velfærdsstaten, og hvordan det ikke er i vores interesse at støtte deres europrojekt. Begivenhederne i Gøteborg for to år siden var et varsel for fremtiden. Unge mennesker i Sverige som ikke tror på, og ikke føler sig repræsenteret af systemet, har efter Eurovalget fået et større publikum.
Det er svært at føre en reformistisk politik uden reformer, deri ligger socialdemokraternes dilemma. Sverige har den hurtigst voksende indkomstkløft i Europa, og det begynder at få politisk gennemslag. Det hænger også sammen med den antikapitalistiske bevægelse, hvor systemkritik og sloganet “en anden verden er mulig”, har åbnet op for debat og optimisme om samfundsforandring.
Valgresultatet tyder på, at den kampånd vi så under kommunalstrejken i foråret kommer til at vende tilbage og at der er en stor modstand mod privatiseringer og nedskærninger på velfærdsstaten.
SVT-kommentatoren afsluttede valgreportagen med spørgsmålet: “Er vi et ulydigt folk?” Ja, det vil jeg tro, men ulydigheden har brug for at blive organiseret og udbredelsen af alternative ideer må øges. Et andet Europa og en anden verden end EU-elitens er mulig.
Åsa Hjalmers er medlem af Internationale Socialisters Ungdoms søsterorganisation i Sverige.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed