Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 12

Danmarks Sociale Forum 31. oktober-1. november

Deltag i og mobilisér til DkSF

De fleste mennesker drømmer om et samfund, hvor velfærd og et godt miljø går hånd i hånd med fredelig sameksistens og reelt demokrati. Mange mennesker synes ikke, at den verden vi i dag er en del af lever op til disse krav. Og mange er begyndt at gøre noget ved det.

Det optimistiske budskab fra græsrødder over hele verden er, at det faktisk er muligt ikke bare at forestille sig en bedre verden, men også at skabe den. Mennesket er ikke bare en tilskuer som må tilpasse sig den verden der nu engang kommer til det. Mennesket er en aktør, der i fællesskab med andre mennesker kan skabe forandringer.

Mod krig og nyliberalisme

Betingelsen for en anden verden er at grønne, sociale, fredselskende og demokratiske kræfter forenes i en samlet diskussion om hvilken and-en verden vi ønsker og hvordan den kan blive en mulighed.

Da over 30 millioner mennesker den 15. februar 2003 rystede den krigeriske elite med de største protester i mands minde, viste anti-krigsbevægelsen konturerne af den nye sociale bevægelse. Den mægtige modstand var blevet rejst på forslag fra European Social Forum i november 2002. Erfaringen viser at netop når vi formår at løfte diskus-sionerne til et større fælles niveau – på tværs af mange forskellige sager – så ryster vi hele verden.

Danmarks Sociale Forum Forummet vil træde sammen fre-dag den 31. oktober og lørdag den 1. november. Vi har ingen konklusion på forhånd. Ingen vedtægter og intet langt program. Vi deler en fælles bekymring for en global udvikling mod mere marked og privatisering på bekostning af velfærd og demokrati. Og hvor krig erstatter en fredelig social udvikling.

Forummet vil samle fagforeningsfolk, fredsaktivister, studenterpolitikere, NGO’ere, miljøfreaks, arbejdsløse, partipolitisk aktive og mange andre. Om forummet bliver et engangsseminar eller udvikles til en samlet bevægelse for en mere retfærdig verden står åbent. Men diskussionerne kan vi ikke undvære.

Tag med ISU

til Danmarks Sociale Forum.

Kontakt ISU på 86193024 eller send en mail til isu@socialister.dk

Program

Fredag den 30. oktober

18.00 Introseminar

19.30 Debat: En anden verden er mulig – men hvordan?

21.00 Caféstemning

Lørdag den 1. november

11.00 Åbningstaler

12.00 Pause

12.20 Debat: Krig og globalisering?

Workshops

13.50 Frokostpause

15.00 Debat: Er der en fælles kamp for arbejde, uddannelse og velfærd?

Workshops

16.20 Pause

16.40 Debat: Racisme og diskrimination

Debat: Miljø

18.10 Pause

18.30 Debat: Fra København til Paris...

20.00 Aftensmad og efterfølgende fest!

Praktisk info

Dato: 31.oktober og 1. november

Pris: 100 kr. – 50 kr. for folk uden penge.

Sted: Københavns VUC, Gasværksvej 22, Vesterbro

Tilmelding: Ikke nødvendig, men send din mailadresse til dk@socialforum.dk hvis du vil modtage nyheder op til afholdelsen.

Mere information

Klik ind på www.socialforum.dk

Skriv en mail til info@socialforum.dk

Eller ring til Kasper på 21406037 eller til Bjørn på 30222116

Vil du med til Paris?

Den 12. – 15. november afholdes det andet European Social Forum. Der arrangeres busser fra Danmark til Paris. Hvis du vil vide mere om det europæiske sociale forum og måske tage med i en bus derned, så kan du læse mere om det på hjemmesiden: www.esf2003.dk

Billedtekst:
Ved Europas Sociale Forum 2002 i Firenze samledes 60.000 bevægelsesaktivister til diskussion under parolen: En anden verden er mulig

Flere artikler fra nr. 219

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Social Forum-bevægelsen (DK)

Siden er vist 1738 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside