Socialistisk Arbejderavis
Nr. 220 – 23. oktober 2003 – side 2
Nej til kapitalens Europa – et antikapitalistisk nej til EU
Mindre demokrati og mere arbejdsløshed og ulighed
Anders Schou
Hvis forfatningen bliver vedtaget vil EU i endnu højere grad kunne gennemtvinge den nyliberale dagsorden, som er grundlaget for unionens økonomiske politik Den nye EU-forfatning betyder, at EU mere og mere ligner en rigtig stat. Hvis forfatningen bliver vedtaget vil EU i endnu højere grad kunne gennemtvinge den nyliberale dagsorden, som er grundlaget for unionens økonomiske politik. EU bliver simpelthen et mere effektivt redskab for de store europæiske firmaers samlede interesser – både i medlemslandene og ude i verden.
EU-forfatningen vil betyde flere såkaldte flertalsafgørelser. Det betyder, at enkelte lande ikke kan blokere for vedtagelser, som vækker modstand i befolkningerne eller hos mindre kapitalgrupper.
Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamen-tet, Torben Lund, har givet denne kritiske beskrivelse af forfatningsudkastet:
”I store træk kan man sige, at de ansvarsområder, vi i Dan-mark har overladt til kommunerne og amterne, stadigvæk er uden for EU’s kompetencer. Desuden har vi en vis snor i udenrigs-, forsvars- og sikker-hedspolitikken, men selv politiets arbejde og straffelovgiv-ning og strafferetspleje skal flyttes fra medlemslandene til institutionerne i Bruxelles.”
Torben Lund fik hug for sin vurdering – også fra den social-demokratiske partitop. Ikke mindst fordi han konkluderede:
”Vi er 5 % fra en egentlig europæisk forbundsstat og be-sværgelserne om landenes selvstændighed vil klinge mere og mere hult, når EU’s borgere, herunder de danske borgere, opdager, hvor langt overgivelsen af kompetence er gået.
Et meget stort antal beslutninger på centrale samfundsområder er nu flyttet fra de nationale parlamenter til EU’s institutioner, hvor den demokratiske legitimitet er langt ringere end i de nationale organer.”
Ikke demokratisk
Torben Lunds sidste bemærkninger er tæt på at være en underdrivelse. EU ligner mere og mere en stat med et parlamentarisk tokammersystem, hvor kun det ene, EU-parlamentet, er direkte valgt. I det andet, Rådet, sidder repræsentanter for regeringerne – i det daglige, topembedsmænd og ved festlige lejligheder, ministre. Det mest demokratiske man kan sige om dem er, at de ikke kan have et flertal i de nationale parlamenter imod sig. Spørgsmålet er så om de nationale parlamentarikere overhovedet kan have et overblik over, hvad der foregår.
Initiativretten, altså retten til at foreslå lovgivning i EU, ligger hos kommissionen. Det mest demokratiske man kan sige om kommissærerne, er, at de en-gang blev udnævnt af en regering, som ikke dengang havde et flertal i det nationale parlament i mod sig, og at kommissionen samlet skal godkendes af EU-parlamentet. Bag kommissionen gemmer sig et stærkt embedsmandsapparat med generaldirektørerne i spidsen, som slet ikke er folkevalgt.
Systemet er nærmest desig-net til at modstå folkeligt pres. Omvendt er det også designet til at sikre de store europæiske selskabers indflydelse. Når kommissionen skal lave lovgivning nedsæter den komiteer på området. Her sidder typisk repræsentanter for virksomhederne, som er med til at udforme lovgivningen på deres eget område.
EU’s demokratiske underskud er ikke tilfældigt, for Unionens nyliberale politik har vakt modstand og vil fortsat gøre det.
Angriber velfærden
For eksempel sætter unionens såkaldte stabilitetspagt grænser for, hvor mange penge de nationale regeringer kan bruge på velfærd. Formålet er at forsvare Euroens kurs for enhver pris. Det har betydet, at regeringerne overalt i Europa prøver at forringe pensionssystemer-ne. Det har udløst massive strejkebevægelser i Frankrig, Italien, Østrig og Grækenland, og herhjemme kostede et indgreb i efterlønnen til sidst Poul Nyrup hans politiske liv.
Stabilitetspagten sætter også snævre grænser for, hvad regeringer kan gøre for at bekæmpe arbejdsløshed, og den stigende arbejdsløshed i Europa skaber også utilfredshed.
Privatiseringer
Et andet eksempel er EU’s erklærede mål om at gennemtvinge udliciteringer, privatiseringer og fri konkurrence på flere og flere områder. Tele-, energi- og transportsektoren er allerede ramt, og det har skabt protester. De kommer både fra ansatte som bliver fyret eller får forringet løn- og arbejdsforhold og fra borgere, der oplever en ringere service, som det skete for Arrivas kunder i Midt- og Vestjylland.
Den danske magtelite er fast besluttet på et fuldt medlemskab af kapitalens EU, men ved godt at EU-staten ikke er er populær hos befolkningen. Derfor bliver vi i øjeblikket præsenteret for en gang ord-hokus-pokus, hvor EU-tilhængere prøver at forklare, at en forfatning ikke er en forfatning. Men sandheden slipper alligevel ud mellem sidebenene, når de forklarer, at forfatningen vil give et mere effektivt EU. Spørgsmålet er bare: Effektivt for hvem? Og svaret er: For de store europæiske selskaber.
Unionens stabilitetspagt sætter begrænsninger på udgifterne til velfærden i EU-landene. Dette har ført til massive angreb på velfærden rundt om i Europa. Her demonstrerer titusinder af tyske arbejdere mod Schröder-regeringens angreb på pensionssystemet og de arbejdsløse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed