Socialistisk Arbejderavis
Nr. 220 – 23. oktober 2003 – side 6
Det klassedelte Danmark
Når få har meget og mange for lidt
Jakob Nerup + Klaus B. Jensen
Går du rundt med en underlig følelse af at din oplevelse af virkeligheden ikke er den samme som du genser i medierne.
Tænker du tit at det er underligt med TV-nyhedernes snak om aktier, gevinster på boligsalg og køb af nye biler, når du nu kun kender en enkelt i din familie som har mulighederne. Så er det ikke dig, som det er galt med.
Et land af boligmillionærer. Sådan fremstilles den halvdel af befolkningen som har en ejerbolig. Men spørg lige dine nærmeste om de føler sig som millionærer. For de går vel stadig på arbejde, kører i den gamle bil og smører selv madpakken. Og weekenderne tilbringes næppe på kasino eller luksusrestauranter, men snarere med en pizza og Netto vin. For millionen i boligen kan ikke realiseres.
Måske kan den belånes, så der kan laves forbedringer, men betales tilbage skal pengene jo, og det endda med renter. Selvfølgelig kan man få millionen i hånden, hvis man er heldig at finde en et-værelses lejelejlighed på Lolland. Men hva' så med arbejdet i byen, børn-enes skole, vennerne og alt det andet. Virkelighedens millionærer er kun de som både har millionen i indtægt og huset på strandvejen. De danske boligmillionærer er den rene TV-fiktion.
På disse sider kan du selv skaffe dig indsigt i virkelighedens Danmark.
Her er 231 studerende, pensionister, arbejdsløse og kassedamer for hver millionær. Her tjener 4 ud af fem danskere mindre end 300.000 om året.
Her vokser formuerne for de rigeste på bekostning af de fattigste. En ulighed som er vokset gennem 1990’erne og som regeringen nu sætter turbo på gennem skattestop, skattelettelser og velfærds-reformer.
Det er et faktum at Danmark er delt. Ikke midt over eller mellem boligejere og lejere. Men mellem de mange og de få.
De mange som tjener mindre end 300.000, hvis levebrød er lønarbejde, hvis bolig er belånt og banken ejer hoved-parten, hvis eneste aktier er dem som den tvungne arbejdsmarkedspension har investeret. For hvem deltidsarbejde, arbejdsløshed, studiegæld, sygedagpenge og folkepension er hverdagen.
De få millionærer (0,2 % af den sam-lede befolkning) som har formuer, aktier, biler, både, sommerhuse, friværdier i boligen og ekstra forsikringer til sygdom.
På den baggrund kan udsagnet: “Klassesamfundet er opløst. Klassekampen er slut” virke helt absurd. Ordene er Anders Foghs og de stammer fra hans åbningstale i Folketinget 7. oktober.
2. del
Et af regeringens tiltag er skattelettelser til alle, og det er noget, man kan tage at føle på, flere penge mellem fingrene er ikke noget man siger nej til.
Problemet er bare, at de skattelettelser, som regeringen har planlagt, kun virke-ligt batter noget, hvis man tjener rigtig mange penge. For almindelige mennesker med en helt almindelig indkomst betyder regeringens skattereform kun omkring 120 kr. ekstra hver måned. Ethundredeogtyve kroner er selvfølgelig også en form for penge, for nogen betyder det måske, at man kan slå lidt til Søren, mens det for andre ikke har nogen betydning fordi regeringens øvrige politik æder pengene op.
Eksempel: Priserne på institutionspladser stiger med 10%, en vuggestueplads i Københavns kom-mune koster i dag 2300 kr. og vil stige med 230 kr. til 2530 kr pr. måned. Hvis en familie har to helt almindelige indkomster og dermed skattelettelser på 2 gange 120 kr. pr. måned, betyder det altså at de har 10 kr. tilbage i skattelettelser hver måned.
Udover stigninger på institutions-pladser har regeringen også fjernet et tilskud til den kollektive trafik. Det manglende tilskud betyder, at priserne på kollektiv trafik i nogle amter vil stige med helt op til 17%. En studerende, der læser i Rokilde og bor i København og har et netkort til alle HT-zoner, skal punge ud med små 100 kr. ekstra hver måned. Derudover er der konkrete forslag om at fastfryse SU’en, så den ikke længere følger den generelle prisudvikling i samfundet.
Det var nogle af de direkte konsekvenser af regeringens forslag – men det er helt uden at nævne skattestoppet. Regeringen tørrer ofte ansvaret for nedskæringer af på amter og kommuner. Lokalpolitikerne er presset af skattestoppet, og det er oftest de svageste, der rammes først. Flere kommuner sparer bl.a. ved at trække tvangsfjernede børn hjem fra diverse institutioner og plejefamilier. Andre steder bliver der proppet flere gymnasieelever ind i hver klasse. Folkeskoler vedligeholdes ikke. Der spares på børnepasning. Sygehuse bespares og lukkes.
Regeringen siger, at det er amterne og kommunernes ansvar, lokalpolitikerne i amterne og kommunerne er handlingslammede og brokker sig over skattestoppet – men de svinger bare kniven for Fogh og Co. Men hvem går det ud over?
Der findes 417.571 studerende i Danmark, 968.493 pensionister, 4 ud af 5 danskere har en indkomst under 300.000 kr. om året. Flertallet af den danske befolkning har behov for at kunne kom-me på sygehuset eller skadestuen, hvis det skulle være nødvendigt. De har behov for at kunne tage en uddannelse, for at få børn passet i institutioner, behov for at få pension og efterløn til en tryg alderdom.
Størstedelen af den danske befolkning har ikke muligheden for at tage på privathospital, sende børn på kostskoler, betale for en uddannelse eller spare op til en tryg alderdom.
Regeringens politik tilgodeser ikke 4 ud af 5 danskere, men i høj grad de 9.520 millionærer, der i forvejen er nogle af de mest priviligerede i Danmark.
Billedtekst:
Det seneste år har der været mange demonstrationer i protest mod regeringens politik. Adskillige antikrigsdemonstrationer, demonstrationer mod lukningen af Christiania, protester mod besparelser på gymnasierne, strejker og arbejdsnedlæggelser. Billedet er fra 15. februar i år, hvor op mod 40.000 mennesker demonstrerede på landsplan.
Se også:
SAA 220: Erhvervsbosserne: Så meget tjener de
SAA 220: Det klassedelte Danmark: Velfærden privatiseres
SAA 220: Det klassedelte Danmark: Det siger direktørerne om velfærden
SAA 220: Det klassedelte Danmark
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed