Socialistisk Arbejderavis
Nr. 220 – 23. oktober 2003 – side 11
Palæstina
En fredsvagt beretter
Det følgende er uddrag fra en rapport, skrevet af Laura, en Palæstina-fredsvagt, der befinder sig i den palæstinensiske flygtningelejr Rafah, der blev angrebet af det israelske militær d. 12.-13. oktober
Mandag 14. oktober 2003, Rafah, Gaza-striben
“Da (det israelske) militær forlod byen den første nat, stod der tilbage en nøgen by, med husenes ødelagte skeletter stikkende frem som ødelagte kroppe. Træer og gader, strømledninger og vandrør var ødelagte, blotlagte og filtret ind i hinanden. Det var en gravplads for livsvigtige ting.
Men de rigtige dødsfald fandt sted ude i gaderne, i de fleste tilfælde efter at ofrene havde ligget på gaden i timer, mellem tanks og de skræk-slagent lukkede døre under udgangsforbuddet, mens ambulancepersonalet for-handlede med militæret om at få adgang til de sårede. Det var en perfekt efterårsdag, hvor bløde skyer samlede sig i totter på en blå himmel ...
Hæren forlod byen i løbet af natten, under larm som af rumlende torden, til skræk for hele byen. Hæren forlod ikke byen langs vejene, men ved at lave en ny vej gennem de bolighuse, der stadigvæk stod tilbage, og ødelagde alt hvad der kom i deres vej. De efterlod 10 døde og op mod 80 sårede. Over 100 hjem blev ødelagt, og ifølge FN’s beregninger er 1500 mennesker blevet hjemløse under aktionen.
Hospitalerne blev hurtigt fyldt op med mennesker, og om morgenen var forsyningerne allerede ved at slippe op. Ingen kunne komme frem til The European Gaza Hospital, det eneste nogenlunde udstyrede hospital i området. Her havde tanks omringet bygningen i flere dage for at forhindre folk i at komme ind og ud af hospitalet.
Min ven Adwan var blandt de første til at identificere en af de døde – en af hans venner gennem 12 år, Mabrouk (hvis navn betyder tillykke), han var skudt tre gange i hovedet og fem gange i ryggen, i en alder af 19 år, mens han var på vej hjemad.
Lige ved siden af en anden af mine venner, Feryal fra Block J, blev en 8–årig dreng dræbt ved indgangen til sit hjem. En tank bakkede ind i huset, og skød derefter drengen, da han løb væk fra huset. Ambulancen der kom for at hjælpe ham blev nægtet adgang i to timer, så drengen blødte ihjel.
Den israelske hær brugte nervegas for første gang i Rafah og efterlod folk med rystelser i flere dage.
Vand løber ud i sandet alle de steder hvor vandrør er blevet ødelagt. Mennesker mangler mad, rent vand og elektricitet. Arbejdere, der prøver at få adgang til de afspærrede områder med mad, og for at reparere vand- og el-systemerne, bliver nægtet ad-gang.
Hele byen er skrækslagen. Sorgen er tør og uden ord.
Hele beretningen kan læses på:
www.palæ;stinafredsvagter.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed