Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 221 – 12. november 2003 – side 4

Økonomi for Antikapitalister

Krise eller opsving?

Jakob Nerup

Anders Fogh siger det, direktørerne siger det og medierne siger det. Opsvinget kommer snart, det er faktisk allerede begyndt. USA, eksport og forbrug vil trække det i gang. Men samtidig vokser arbejdsløsheden. Hvad er realiteterne?

SAA artikel 22110

Verdens stærkeste økonomi, USA, har længe haft en lav vækst med stigende arbejdsløshed. Også her taler man om opsving. Væksten i det sidste kvartal var på over 7 % sammenlignet med det forrige, og antallet af beskæftigede er steget med 286.000 de sidste tre måneder. Men ovenpå måneder med decideret fald er en vækst på 7 % i realiteten kun få procent i real vækst set ift. forrige år. Og med et arbejdsmarked på 130 millioner mennesker svarer det kun til en stigning på 0,2 %.

De enorme skattelettelser til de rige og de massive militærudgifter har trukket kurven lidt op. Men “indtil firmaerne har mere fremgang i at afvikle deres overkapacitet og taget fat om deres stadig høje gældsniveau, så forbliver en holdbar stigning i investeringer og beskæftigelse ikke sandsynlig,” siger det engelske The Economist.

I Europa er økonomien fortsat ekstremt svag. Tyskland, Frankrig, Italien og Holland har minusvækst og er i decideret krise. Resten af Europa har vækstrater på under 1 %, så her er der heller ingen hjælp at hente. Og da 80 % af Danmarks eksport går til Europa, så rammer det hårdt. Et mindre opsving i USA kan ikke afgørende hjælpe dansk økonomi, idet kun 6-7 % af eksporten går hertil. Den eneste økonomi som fortsat vokser stærkt er den kinesiske, men det er kun en enkelt procent af eksporten, så virkningen er marginal.

I Danmark faldt BNP med 0,6 % i 2. kvartal, de faste bruttoinvesteringer faldt med 6,7 % og industriproduktionen med 1,5 %. Samtidig stiger arbejdsløsheden med tusinder måned for måned. I en undersøgelse fra Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin melder 63 % af de store virksomheder om nulvækst eller nedgang.

Skattelettelser og afdragsfrie lån til de rige vil ifølge regeringen sende 5 milliarder kr. i omløb. Men det er kun 0,5 % af det samlede forbrug. Og uden store offentlige investeringer, f.eks. en totalrenovering af skolerne eller en massiv forøgelse af ansatte i f.eks. sundhed og pleje, så vil arbejdsløsheden vokse og økonomien stå stille.

Flere artikler i serien Økonomi for Antikapitalister

Flere artikler fra nr. 221

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2756 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside