Socialistisk Arbejderavis
Nr. 22 – September 1986 – side 8
Oliver Stone: “Salvador”
En film om en antihelts manglende bevidsthed
Ulla Ørsted
Salvador er en film af instruktøren Oliver Stone.
I USA BLIVER der engang imellem lavet film, der viser verden som den er. Der viser USA's undertrykkelse og vold. Der kritiserer USA’s politik, men som appellerer til “de gode kræfter” i USA om at ændre tingene. Sådan en film er Salvador.
Salvador er et alternativ til den dominerende nyhedsformidling i USA, idet den viser glimt af de faktiske forhold i El Salvador. Filmen forsøger at nå så bredt ud som muligt via en melodramatisk, personcentreret og aktionspræget stil. Instruktøren gør altså brug af de samme midler som en ganske almindelig kommerciel underholdningsfilm, men med andre fortegn.
HANDLINGEN UDSPILLES i de kritiske måneder i 1980-81, hvor Reagans valgsejr i sidste sekund sikrer diktaturet i El Salvador amerikansk militærhjælp. To autentiske begivenheder, der bygger på journalistiske optegnelser, er indflettet i den ellers fiktive historie. Dels vises mordet på ærkebiskop Romero, dels mordet på fire amerikanske nonner, der ydede humanitær hjælp i El Salvador.
Hovedpersonen er en amerikansk journalist, Richard Boyle, som tager til El Salvador. Dels for at tjene nogle nemme penge på begivenhederne der, og dels for at nyde livet med sprut, stoffer og dejlige damer.
VIRKELIGHEDEN ER korruption, bestikkelse og undertrykkelse. Ikke mindst skildres de mange løgne diktaturet må bruge, for at dække over deres brutale metoder til at opretholde magten.
Boyle bliver mere og mere personligt involveret i undertrykkelsens dagligdag. Han færdes dels i ambassade- og journalistkredse og dels blandt den lokale befolkning. Over for de korrupte højrefløjspolitikere optræder han mere engageret, end de herskende gerne ser.
Således fremstiller instruktøren den amerikanske politiks løgne og interesser i El Salvador gennem Boyles oplevelser som journalist.
Til sidst har filmen en flot og hård pointe om illegale politiske flygtninges situation i frihedens eget land.
Men – al kritik af USA bygger på en fremstilling af “the good and the bad guys”, altså at USA’s politik i El Salvador er forkert. Men det er på grund af forkerte politikere, ambassadefolk og efterretningsfolk. Filmens styrke er ikke kritikken af USA’s politik, men at den viser glimt af de virkelige forhold i El Salvador.
UDGANGSPUNKTET for filmen er en liberal amerikansk holdning, med forståelse for undertrykkelse og oprør. Helt ægte liberal bliver filmen, da vor amerikanske helt bliver konfronteret med guerillaernes nedskydning af tilfangetagne amerikanske soldater. Boyle konkluderer, at guerillaens kamp og højrefløjens og statens undertrykkelse er et fedt. Oprør mod USA’s dominans er lige så beskidt og forkert, som den amerikanske politiks løsninger.
FILMEN SKAL sælges på det amerikanske marked og har derfor alt, hvad der er nødvendigt af vold, sex og romantik. Hvad der derimod ikke er kugler i, er et klart politisk standpunkt til støtte for El Salvadors befolkning. Filmen er ikke ment som en kritisk støtte til guerillaens og arbejderklassens kampe. Men den indeholder realistiske beskrivelser af hverdagen i El Salvador og det meste af Mellemamerika. Men uden at fortælle, at vejen ud af elendigheden ligger i at smide de amerikanske imperialister på porten gennem en international kamp sammen med arbejdere og bønder i Mellemamerika som i USA.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed