Socialistisk Arbejderavis
Nr. 221 – 12. november 2003 – side 12
Helge Sander på krigsstien
Studenterdemokratiet aflyst
Klaus B. Jensen
I 1999 demonstrerede tusindvis af elever og studerende under “Nu er det nok”- kampagnen bl.a. for mere demokrati i uddannelses-systemet.
Når erhvervslivet sætter sig på universiteternes bestyrelser, minimeres de studerendes medbestemmelse.
De massive protester i 1999 gav genlyd på Christiansborg, og der blev efterfølgende taget en del initi-ativer for at forbedre elever og stu-derendes vilkår. I 2003 har en ord-entlig gang lovsjusk i den nye uni-versitetslov gjort, at demokratiet på Københavns universitet nærmest er aflyst.
“Det er absurd, at den nye lov gør det ulovligt at holde vores normale demokratiske valg“ siger Mathilde Thornborg, formand for Forenede Studenterråd (FSR) ved Københavns Universitet.
“Videnskabsminister Helge Sander har gentagne gange udtalt, at den nye lov både skulle give mere indflydelse og studenterdemokrati, men reelt har man nu i overgangsperioden på 1½-2 år gjort det bureaukratisk umuligt at afholde demokratiske valg. Jeg kan ikke forestille mig, at det var det, der var meningen med loven, men at der i stedet er tale om lovsjusk.”
Det er en lille paragraf i den nye universitetslov, der har gjort det umuligt for studerende på Københavns universitet at få indflydelse på deres uddannelse frem til år 2005.
Ifølge videnskabsministeriet, som universiteterne høre under, er det nemlig direkte ulovligt at afholde valg før den nye bestyrelse er indtrådt, og det sker altså først på Københavns Universitet i år 2005. I praksis betyder det, at de studerende, der blev valgt til forskellige poster for et år siden har retskrav på at blive siddende i stolen frem til den nye bestyrelse er indtrådt.
Det er selvfølgelig et stort demo-kratisk problem for demokratiet på landets største universitet, og ifølge Mathilde Thornborg, er der “ikke stor forståelse blandt de studerende” for lovens bestemmelser.
Hvis alle 300 indvalgte i studie-nævn, institutbestyrelser, fakultetsråd og Konsistorium, fraskriver sig deres retslige krav om at blive siddende frem til 2005, kan der udskrives nyvalg. Dette kræver at alle 300 indvalgte, inklusiv suppleanter, i alt ca. 1000 studerende gør det skriftligt.
Fra FSR’s side er det måden, man har tænkt sig at håndtere sagen på, men det er ikke helt uden problemer. Københavns Universitet er nemlig yderst tilbageholdende med at udlevere lister over indvalgte i råd og nævn, og vil heller ikke oplyse, hvem der har fraskrevet sig retskravet, men det er en problemstilling man arbejder på at få løst - så FSR står over for en større opgave.
“Det kræver at alle afskriver deres retskrav,” siger Mathilde Thornborg og fortsætter: “Hvis man vælger at fraskrive sig retskravet, fralægger man sig retten til den valgte post, og hvis alle ikke gør det, risikerer vi, at en 2. suppleant, der er på studierejse i Guatemala, kan blokere for nyvalg“ Og det er et konkret problem – på sociologi-studiet er der eksempelvis valgt 6 studerende til Konsistorium, og af dem er 4 i øjeblikket på studierejse i udlandet.
Loven rummer ingen dispensations-paragraf, og dermed kræver det en folketingsbeslutning hvis loven skal ændres. Bl.a. derfor mener FSR’s formand ikke, at det er realistisk at aktionere mod videnskabsministerens lovsjusk.
På Roskilde Universitetscenter står man i den samme problemstilling. Her er bureaukratiet dog skruet sammen på en lidt anden måde, således at det er langt færre indvalgte studerende, der skal fraskrive sig retskrav for at der kan udskrives valg. Det er dog ikke helt problemløst, fordi ikke alle er villige til at gøre det.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe