Socialistisk Arbejderavis
Nr. 222 – 3. december 2003 – side 4
Ny hån mod Thulefangere
Peter Iversen
For 50 år siden i 1953 blev 132 grønlandske fangere fordrevet med 4 dages varsel fra deres hjem i Uummannaq, Thule. De blev tvangsflyttet 140 km i nordpå, hvor de så måtte starte helt forfra i et område, hvor jagt- og fangstbetingelserne var langt dårligere.
Årsagen til tvangsforflytningen var, at den danske stat skulle bruge thulefangernes område, så det amerikanske militær kunne etablere sig med den store Thule-base.
Sølle erstatning
De fordrevne Thule-fangere og deres efterkommere har i årevis kørt sag mod den danske stat for den uret, de blev udsat for. Den danske stat, med skiftende regeringer, har lagt forhindringer for Thule-fangerne, så sagen blev trukket ud.
I 1999 fik fangerne langt om længe tilkendt en beskeden erstatning i landsretten på sølle 1,7 millioner kr. Fangernes krav var på 235 millioner kr. for tab af fangst- og jagtrettighederne.
Højesteret dømte fredag d. 28. november til fordel for den danske statsmagt og stadfæstede landsrettens beskedne erstatning.
Thule-fangerne vil nu gå til den europæiske menneskerettigheds domstol i håb om der at møde større retfærdighed end i kolonimagtens højesteret.
Læs mere om sagen på: www.fredsakademiet.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe