Socialistisk Arbejderavis
Nr. 222 – 3. december 2003 – side 5
Storbritannien
300.000 satte Bush i husarrest
Mikkel Birk Jespersen
Krigsmodstand: George Bush’ statsbesøg i Storbritannien i slutningen af november blev alt andet end det triumftog, han og Blair havde håbet på. Et hav af protester kulminerede i en demonstration den 20. november, der med 300.000 deltagere satte det indre London i stå.
Verdens anden supermagt erobrede Londons gader under Bush’s besøg i november
Reportager fra demonstrationen beretter om en fantastisk stemning. Socialistisk Arbejderavis’ engelske søsteravis, Socialist Worker, skriver: ”Myndighederne forsøgte at true skoleelever til at forblive i skole, men de kom alligevel fulde af selvtillid og energi. Og universitetsstuderende i stort tal dansede og sang gennem Londons gader (...) Ingen del af demonstrationen var stille eller sat. Råb og fløjter genlød fra den ene ende til den anden.”
Lindsey German fra paraplyorganisationen Stop the War Coalition understregede, hvem der i det øjeblik havde magten i gaderne: “Det hvide Hus ville have hele det centrale London og undergrundsbanen lukket ned. Nu har vi sat Bush i husarrest i Buckingham Palace!”
Demonstrationen er en vigtig manifestation af, at der stadig er en enorm modstand mod Bush’ og Blairs krigsprojekt – og at de mange modstandere også stadig er villige til at gå på gaden for at sætte magt bag ordene. De har vist, hvor store problemer både Bush og Blair befinder sig i: de har ikke kontrol over Irak, hvor modstanden stadigt stiger, og de har heller ikke været i stand til at overbevise deres egne befolkninger om legitimiteten af deres besættelse.
Modstanden mod de to magthavere rejser spørgsmålet om de overhovedet vil være i stand til at blive ved magten – demonstrationen i London kulminerede symbolsk i, at en stor statue af Bush blev væltet. Bush og Blair har heller ikke været i stand til at gennemføre en lang række af de arrangementer, som statsbesøget oprindeligt var tiltænkt at indeholde. Ligeledes blev Colin Powell i dagene op til tvunget til at aflyse en tale på et universitet, da hundreder af studerende gik i demonstration mod mødet.
Powell har også tidligere været nødt til at aflyse et besøg i Grækenland pga. frygt for omfattende protester.
En del af den britiske anti-krigsbevægelses styrke har været en høj grad af lokal forankring kombineret med samlende, nationale og internationale protester.
Dagene op til den store demonstration var således også præget af en lang række af mindre protester og aktioner. F.eks. besatte studerende ved University College London deres universitet i protest mod statsbesøget.
Der blev også holdt et debatmøde med bl.a. George Galloway – der er medlem af parlamentet, men blev ekskluderet af New Labour for at være imod krigen – og Vietnam-veteranen Ron Kovic. Mødet samlede flere end der kunne være i mødesalen.
Den faste forankring, krigsmodstanden har blandt britiske arbejdere og studerende er af stor betydning. En så massiv modstand i hjertet af en af de krigsførende nationer er med til at give selvtillid til krigsmodstandere verden over. Ikke mindst i Irak. Og det understreger vigtigheden af, at vi fortsætter med at udfordre vores egne magthavere, Fogh, Mærsk m.fl., og give dem modstand også på spørgsmålet om besættelsen af Irak.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed