Socialistisk Arbejderavis
Nr. 222 – 3. december 2003 – side 10
RUC
“Ret” til at blokere for valg
Klaus B. Jensen
To studentermedlemmer i konsistorium på Roskilde Universitetscenter (RUC), valgt på StudieRådets (SR) liste, havde da fristen udløb, ikke frasagt sig deres retskrav og dermed sikret nyvalg til alle studenterpladser i konsistorium, der er universitetets ledende organ.
Dette træk havde de, med Helge Sander og Folketings-flertallets nye antidemokratiske universitetslov i hånden, formelt set “ret” til at gøre. Men trækket var i modstrid med den af SR’s repræsentative struktur vedtagne politik og er således et groft brud på den tillid, der ligger i at være repræsentant fra SR og den ånd som SR i sin tid gik til valg på: at magten gives os af de studerende, ikke af ministeren.
Et grundlæggende kendetegn ved demokratiet er vælgernes ret til at drage deres repræsentanter til ansvar og at afsætte dem ved valg, hvis de er utilfredse. Denne ret har ministeriet nu afskåret tusindvis af studerende på RUC fra.
“Det er studenterrådets politik, at der bør udskrives nyvalg til tillidsposter. Det er utroligt udemokratisk og skadeligt for studenterrådets troværdighed, at to medlemmer har valgt at blive siddende. Det har vi været nød til at vise ved at tage afstand fra," siger Kasper Bjering. Jensen fra Studenterrådet på RUC.
Som en konsekvens heraf har Studenterrådet valgt at smide de to medlemmer ud af rådets gruppe i Konsistorium – så de i realiteten ikke repræsenterer andre end sig selv i Konsistorium.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe