Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 222 – 3. december 2003 – side 11

Irakiske flygtninge hjemsendes

“Sygt, sygt, sygt ...”

Det følgende er uddrag fra Pamelas Venners seneste nyhedsbrev, udsendt d. 25. ovember, og er en kom-mentar til regeringens planer om at presse afviste irakiske asylansøgere til at rejse til-bage til Irak.

Den første tanke, der løb igennem hovedet på nogle af os til morgenens Radioavis: “Sygt, sygt, sygt. Det må være en meget syg mand, der overhovedet kan finde på det, endsige få tanken om at straffe irakiske flygtninge med madkasseordning, fordi de ikke frivilligt vender tilbage til Irak i den nuværende situation.”

Det er det eneste, der kan forklare en sådan handling. Et par af os, tænkte videre “det her kan ikke være sandt, han må have nogle kollegaer, der stopper ham”! Slut! Men nej, i den næste Radioavis, kunne man høre de Konservatives ordfører bakke op om Flugtminister Bertel Haarders beslutning.

Hendes begrundelse var, at der findes områder i Irak, der er sikre. Sikre? Men hvor? Ude i ørkenen eller hvor? For de internationale organisationer har tilsyneladende ikke fundet de sikre områder, foreløbig opholder de sig alle andre steder end i Irak. Er faktisk flygtet ud derfra.

Dertil begrundede den konservative ordfører sin opbakning med, at alle de irakere, der opholder sig i Irak hver dag må leve med utrygheden. Tjah, tænker vi, “Utrygheden”, det er jo lige netop derfor, at irakerne bør have asyl og ikke sendes tilbage. Det er utrygt at være i Irak. Og hvor er det da godt så, at ikke alle irakere lever i Irak, og at nogle af dem i det mindste er i sikkerhed udenfor. – Og tænk sig, hvis man under 2. verdenskrig havde sagt, at når alle andre jøder og sigøjnere er i KZ-lejre, hvorfor er der så nogle der skal slippe, ud med jer! Eller når alle andre af din nationalitet sulter, hvorfor skal du så ikke sulte?

Vi kan ikke sige andet, end at det er et sygt argument, en syg regering, der kan finde på at bruge den slags argumenter. Sygt, sygt, sygt. Og vi kan kun håbe og kæmpe for, at sygdommen ikke breder sig mere end den allerede har gjort. Regeringen har  tilsyneladende sat sig for, at den værdikamp, der skal føres, skal være en kamp for at nedbryde alle de menneskelige værdier, der blev bygget op i Danmark og Europa efter 2. verdenskrig. For det var faktisk i de tiår, der fulgte efter, at de blev bygget op.

Nogle tiår for sent, men dog en sidste hæder man besluttede at udvise til de millioner af mennesker, der måtte bøde med livet i torturkamrene og KZ-lejrene under 2. verdenskrig. En hædersbevisning til ofrene med en garanti til fremtidens mennesker.

Vi skal kun med stor sorg erkende, at Danmarks regering er blevet foregangsmodel for nedbrydning af disse dyrt betalte menneskelige værdier.

Men et kan vi love, vi er nogle, der vil gøre alt for menneskets ret til en værdig tilværelse, uanset hvor det menneske blev født. For hvor og hvordan man blev født, har ingen mennesker selv bestemt. Vi skal derfor også tilføje, at vi ikke er af den opfattelse, at irakiske flygtninge bare på et eller andet tidspunkt skal tvinges tilbage for at bygge op. Irakere der vil tilbage, skal nok finde ud af det selv. Men der er irakiske flygtninge, som Irak aldrig gav andet end lidelser og tortur. Ødelæggelse af deres eget, deres forældres, deres søskendes og deres børns liv.

Nogle af de mennesker har bare brug for fred, brug for at deres liv ophører med at være usikkerhed og en mellemsta-tion. Lad dog de mennesker være, de har lidt nok. Så må nogle af dem, der har kræf-terne, hjælpe med at bygge op. Nogle af os har bare været heldige at blive født uden for Irak, udenfor Congo, Algeriet eller andre lande hvor der hersker totalitære forhold og krig.

Pamelas Venner – Støttekreds til “flygtninge i fare”

www.pamelas-venner.dk

Flere artikler fra nr. 222

Flere numre fra 2003

Siden er vist 1577 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside