Socialistisk Arbejderavis
Nr. 222 – 3. december 2003 – side 11
Interview
Skodregering.dk
Lene Junker
“Vi er trætte af den måde rege-ringen skjuler sin fjendske politik bag noget så nobelt som valgfrihed,” siger Michael Vinther, der er stilladsarbejderlærling fra SID-Ungdom på Fyn.
Hvorfor er SID-Ungdom på Fyn gået med i “Fyr Fogh Gruppen”?
Jamen det er der jo mange grunde til. Vi har jo igennem længere tid set hvordan vores regering skader de danske lønmodtagere og hvordan den gennem lovreguleringer og stramninger begrænser arbejdsmarkedets parters reelle indflydelse. Vi er også trætte af den måde regeringen skjuler sin fjendske politik bag noget så nobelt som valgfrihed. Og så er vi trætte af denne trend i samfundet, der siger at alt skal være så politisk korrekt. Det er også derfor vi har valgt navnet SKODREGERING.DK, og det er også derfor at vi har været med til at starte “Fyr Fogh-Gruppen” her på Fyn.
Hvilke muligheder ser du for “Fyr Fogh-Gruppen”?
Jeg ser næsten uanede muligheder for at komme igennem med vores budskab. Det smukke ved Fyr Fogh Gruppen er jo nemlig at den favner bredt og at vi har mange forskellige organisationer med; der er jo både fagligt aktive unge, politisk aktive unge og en masse græsrodsorganisat-ioner og det giver en større gennemslagskraft. Da vores mål jo netop er at få den nuværende regering til at trække sig mener vi at det her er en meget god måde at gøre det på.
Har SID-Ungdom flere ideer til, hvad der skal ske?
Vi skal snart planlægge næste års aktiviteter, så det kan jeg ikke sige præcist. Men vi er helt sikkert også med næste år. Vi støtter også uddannelsesdemonstrationen den 11. december her i Odense. Det skal Fyr Fogh Gruppen også bakke op om. Hvis vi går sammen med de uddannelsessøgendes organisationer, så bliver vi endnu flere og endnu stærkere.
Hvad siger SID til at ungdomsgruppen går utraditionelle veje?
SID kan godt lide initiativet. Det er nu vi skal kæmpe for at bevare de rettigheder, som fagbevægelsen har opnået gennem de sidste 100 år. Vi skal ikke lade os træde på af de liberale politikere, som Foghs regering består af. Vi skal vise at der er fremtid i fællesskab og at det er i fællesskabet at den enkelte bliver stærk.
Læs mere på:
www.fyrfogh.dk eller www.skodregering.dk
Billedtekst:
Michael Vinther fra SID-ungdom på Fyn
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe