Socialistisk Arbejderavis
Nr. 223 – 14. januar 2004 – side 2
Interview med Allan Baumann
På vej mod et fagligt opbrud?
Jan Hoby
BUPL afholdt ekstraordinær kongres i december 2003, fordi den tidligere forbundsforkvinde, Bente Sorgenfrey, var blevet valgt som forkvinde i FTF (Fællesrådet af Tjenestemænd og Funktionærer).
To kandidater stillede op til kampvalg. Højrefløjskandidaten og mangeårig næstformand i BUPL, Annette Trads Hansen, vandt med en snæver margin over venstrefløjskandidaten, Allan Bauman, med 123 – 107 i kampafstemning.
Jan Hoby har talt med Allan Bauman om betydningen for venstrefløjens flotte resultat i BUPL og om muligheder og perspektiver for en ny venstredrejning i fagbevægelsen.
Allan Baumann er medlem af BUPL’s forretningsudvalg.
Hvad udtrykker valgresultatet i BUPL?
At nogen i fagbevægelsen, og herunder BUPL, skal være mere markante og nedbryde nogle af de vaner som fagbevægelsen plejer at agere på i forhold til den politiske proces – mest udtrykt ved at det handler om at være på de bonede gulve!
Og samtidig er det ikke småting som fagbevægelsen og dets medlemmer stilles overfor af regeringen, så på den måde er der også en bevægelse for at vi skal stå stærkere sammen.
Mener du dermed at denne udvikling ligger i tiden?
Ja, men det er også en proces der har foregået internt i BUPL. For få år siden var der nogen dagsordener man slet ikke kunne rejse i BUPL. Hele velfærdsdiskussionen i BUPL viser at der er sket en udvikling. Men den anden del af det er, at presset fra ”Taliban-regimet” (Regeringen) er stort og vi bliver nærmest slagtet alle vegne, som i Århus, hvor 400 pædagogstillinger bliver erstattet af 400 medhjælperstillinger. Så der er behov for at vi finder sammen og stiller et forsvar op mod hele det nedskærings-, liberalise-rings- og dereguleringsprojekt som kører.
Venstrefløj på vej frem
Den organiserede venstrefløj i fagbevægelsen står historisk svagt. Hvordan ser du mulighederne for at en ny venstrefløj tager form i fagbevægelsen?
I kraft af, at vi har nogen bredere og mere diskussioner, og ikke bare forholder os snævert til løn og arbejdsvilkår, er der selvfølgelig en politisk opdragelse på vej frem igen på en anderledes måde end det var tidligere – men med det samme udgangspunkt. Der er en udvikling i gang, men det er svært at placere den politisk, fordi selv “rabiate” fagforeningsfolk kan godt stemme på Venstre. På den måde synes jeg det er svært at se hvilket billede der tegner sig.
Fagligt Ansvar udtrykker vel et forsøg på en ny venstredrejning i og af fagbevægelsen?
Det er der ingen tvivl om, og vi ser da også at mange af de kræfter som tidligere udgjorde fagbevægelsens venstrefløj er med. Men jeg tror der er flere bevægelser der er involveret i venstredrejningen, og Fagligt Ansvar er blot en af dem. Behovet er så åbenlyst at vi udvikler nogle politikker der kan gå op i mod den nyliberale udvikling. Det er i dag svært at sige i fagbevægelsen ”det her må vi ikke beskæftige os med” som man gjorde for år tilbage.
Fagligt ansvar
Hvis vi siger at der både er en økonomisk, politisk og ideologisk kamp. Hvordan ser du så Fagligt Ansvars rolle i det?
Jeg ser Fagligt Ansvar som dem, der kan komme med nogle bredere fælles udspil, som kan være med til at presse de etablerede organisationer. Et konkret eksempel er pjecen ”Forsørgerbyrden”, som er et forsøg på at gøre op med den økonomiske politik – 2010 planen – og hele myten om at vi får så mange ældre at vi bliver nødt til at skære ned på velfærden for at kunne finansiere den senere. I pjecen dokumenterer vi at det ikke holder – hverken politisk eller økonomisk.
På den måde ligger der et ansvar på os om, at komme med nogle udspil der viser et alternativ. Min fornemmelse er, at der i dag er grobund for at kunne præsentere noget andet.
Bredere dagsorden
År tilbage var spørgsmålet om omfordeling af værdierne i samfundet, et tabu i fagbevægelsen. Men Nordsø-initiativet udtrykker vel et markant skift i fagbevægelsen?
Det er blevet legalt igen for fagbevægelsen at tage konkrete politiske emner op som ikke snævert tager udgangspunkt i arbejdsvilkår. Det er ikke længere odiøst at sige at A.P. Møller skal betale mere i skat, eller at de multinationale skal betale skat og ikke bare flytte deres millioner ud af landet, så det ikke er os, der skal finansiere deres overskud.
Men hvad er perspektivet for fagbevægelsen og BUPL i forhold til de angreb som kommer ideologisk, politisk og økonomisk?
Det grundlæggende problem har været at fagbevægelsen har meldt sig ud af den politiske kamp. Det er nu accepteret at man kan melde sig ind i den igen. Problemet er blot at fagbevægelsen er 10-15 år tilbage i politikudviklingen. Den store udfordring er at bygge en politik op der også er holdbar når vi forhåbentligt snart får en anden regering. At fagbevægelsen bliver ved med at have et politisk ansvar for vores medlemmer – også under en socialdemokratisk regering. Men risikoen er jo at ligeså snart vi får en socialdemokratisk regering så falder halvdelen fra, fordi de fejlagtigt tror at vi kan overlade politikudviklingen til et politisk parti. Så udfordringen er at opbygge en politisk platform på fagbevægelsens egne præmisser. Men også fastholde at det skal vi gøre uanset hvilken regering vi har.
Pres på Socialdemokratiet
Hvordan ser mulighederne ud for at presse en kommende socialdemokratisk regering væk fra deres nyliberale politik?
Det er ikke kun i BUPL at der er kamp om politikken. Det er der jo også i en lang række andre fagforeninger. En udvikling vi så småt kan spore også i hovedorganisationerne FTF og LO. Men vi bliver også nødt til at tage hånd om hele det image-problem som fagbevægelsen har. Opgøret med hele det pamperi-lort. Og gøre det til en del af vores politik, at samtidig med at vi arbejder for at udvikle et politisk alternativ, faktisk også sikrer at vi gør det på et etisk og moralsk grundlag, som er forsvarligt overfor medlemmerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed