Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 223 – 14. januar 2004 – side 3

Århus

Stop nazisterne

Jesper Høi Kanne

I Århus er nazi-gruppen White Pride (WP) vokset det seneste år. De begynder nu at blive mere offensive og voldelige.

Kernen i WP består at folk der i 90’erne var vagtværn ved Den Danske Forenings møder på cykelbanen i Århus. De har siden bygget op blandt hooligans der gik til fodblodklubben AGF's kampe, de har også prøvet at infiltrere AGF’s officielle fanklub. De har nu udviklet sig til en nazi-gruppe på ca. 20-40 medlemmer, de driver også en hjemmeside, der praler om deres og andre “patrioters” overfald og hærgen. WP har forbindelse til nazister i andre lande fx terror-gruppen Combat 18 i England.

Tidligere har WP mest skabt sig på stadion og startet slagsmål i de beværtninger de hænger ud i. I 2003 har de overfaldet indvandrere, socialister og anderledes tænkende på gaden. I Århus nord er de gået efter en opgang hvor der bor indvadrere – de har flere gange forsøgt at sætte ild ind gennem deres brevsprække og tegnet hagekors i opgangen.

Før jul kulminerede deres aktiviteter i et overfald på en fest i en besat bunker i Århus midtby. Mellem jul og nytår overfaldt de en 20-årig mand, som de troede var rød. Århus Stifttidende og Ekstra Bladet har skrevet om nogle af tilfældende og afløret “der Fürer” – som de kalder deres leder. Han har efterfølgende måtte forlade sit job.

Der er ved at blive dannet et anti-nazistisk netværk i Århus, det er vigtigt at det bliver så bredt og stort som muligt. I 90’erne hvor der sidst var nazi-problemer i Århus, var der et effektivt samarbejde mellem partier, enkeltpersoner og fagforeninger. Sådan skal det være igen. Et sådant netværk skal organiseres godt, det er vigtigt at det kommer på gaden og får vendt alle arbejdere og studerende i Århus mod nazisterne. Så vil de ikke kunne være nogen steder. Det er vigtigt at forstå, at nazisterne kan blive skadet af afsløringer i pressen, men at det er massekamp, aktioner, demonstrationer, debatmøder, udelukkelse af deres fagforening, plakatkampagner – der kan stoppe dem.

Flere artikler fra nr. 223

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 1752 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside