Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 223 – 14. januar 2004 – side 11

11. december 2003: Aktionsdag mod finansloven

"11. december viste vi vores mening om den forpulede regering"

Jakob Nerup

Sådan udtrykker formanden for de københavnske stilladsarbejdere John Jakobsen det, da han af Socialistisk Arbejderavis blev spurgt om hvorfor en masse stilladsarbejdere mødte frem på Rådhuspladsen til aktionsdagen d. 11. december for skolepraktikken.

John fortsætter ”det er godt at nogle af LO-sektionerne bakker op, men mange af forbundene har været tunge. I den sammenhæng er det beskæmmende at Metal ikke bakker op om deres egne lærlinge, men tværtimod gennem deres bestyrelses-repræsentanter på de tekniske skoler har været med til at give advarsler til aktive lærlinge.”

Er det her en større mobilisering i fagbevægelsen mod regeringen?

”Sådan ser jeg det desværre ikke endnu. Folk er ikke bange, men forvirrede”, siger John og fortsætter i samme åndedrag: ”Vi savner ledelse og initiativ fra toppen i fagbevægelsen.”

”Arbejdsgiverne udnytter at der er en borgerlig regering til at stramme skruen. Hvis vi ikke slås ude på arbejdspladserne, så hjælper det ikke med de store fine aftaler.”

I var også ude i en stor fælles aktion den 10 december for alle de Københavnske stilladsarbejdere mod arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri. Hvad fik jer til det?

””Sikkerhed” lyder svaret prompte fra John. ”Vi har i et år forsøgt at få aftaler med arbejdsgiverne om uddannelse og indførelsen af Arbejdstilsynets nye regler. Arbejdsgiverne er skyld i at vi er nede på en uddannelsestakt på 25% i forhold til for få år siden og samtidig nægter Dansk Byggeri at lave en aftale om nye arbejdsgange ved fx nedtagning af stilladser, som kan mindske nedslidningen.”

”Vi har forsøgt at få forhandlinger, men alene ugen før aktionen aflyste Dansk Byggeri to møder. Vi har fået afsløret at arbejdsgiverforeningen intet gør for at få branchen til at fungere.”

Hvad vil I gøre nu?

”Vi kan jo bare arbejde videre. Arbejdstilsynet kommer ud og skriver bøder på 5-, 10 eller op til 50.000 kroner. Men det er ikke nok. Nu anmelder vi alle firmaer, som anvender arbejdere, som ikke er uddannet, til Arbejdstilsynet. Ikke for at ramme vores kolleger uden uddannelse, men for at tvinge arbejdsgiverne til at uddanne dem.”

”Og vi kan godt love at der bliver masser af røre i de kommende måneder – vi har jo brugt et år på at forsøge at få en aftale,” slutter John Jakobsen fra de københavnske stilladsarbejdere.

Flere artikler fra nr. 223

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2294 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside