Socialistisk Arbejderavis
Nr. 223 – 14. januar 2004 – side 12
20. marts 2004 International demonstration
Stop besættelsen – alle tropper hjem NU!
Derfor skal du demonstrere d. 20. marts.
Mere end 15 millioner demonstrerede d.15. februar verden mod krigen i Irak. Gennem vores fælles deltagelse og aktivisme har vi været med til at skabe noget verden aldrig har set før, – en magtfuld antikrigsbevægelse som er blevet kaldt verdens anden supermagt! En bevægelse som allerede før krigens start var blevet en politisk magtfaktor. Selv om BUSH, BLAIR & FOGH ikke ville lytte til befolkningernes protester og gennemførte deres krig mod Irak, så er deres drøm om at erobre landet endt med at blive Bush og Blairs største politiske krise.
Der er brug for din aktivitet mere end nogensinde før. Verden er forenet i opposition mod USA og dets satellitstaters besættelse af Irak. Denne krig er bygget på én stor løgn. Titusindvis af soldater blev fortalt at de ville blive set som befriere og ikke besættere. Bechtel, Halliburton og de multinationale olieselskaber vil lave millioner af dollars på overtagelsen og privatiseringen af Irak. Men hver eneste dag besættelsen forsætter vil flere og flere pårørende til soldater få nyheden om, at deres elskede er blevet dræbt eller såret, ligesom titusinde af irakere er blevet dræbt eller invalideret.
BUSH, BLAIR OG FOGH må stilles til regnskab for deres krigsforbrydelser.
Irak er i dag et blodigt mareridt, der ikke har noget som helst at gøre med demokrati, frihed og retfærdighed. For hver dag besættelsen forsætter vil kaos, elendighed og utryghed forværres for millioner af irakere. Deres ønske om demokrati og velfærd kan ikke forenes med USA’s afhængighed af kontrol med området. Besættelsestropperne ud af Irak vil være første skridt mod en normalisering af situationen i Irak. Vis solidaritet med den irakiske modstandskamp mod besættelsen ved at gøre den 20.marts til en stor manifestation i Danmark.
Opbyg antikrigsmodstanden på dit uddannelsessted, arbejdsplads, studieorganisation og fagforening. Få dine venner, familie, studiekammerater og arbejdskollegaer med, – Vi ses d.20.marts!
Tjek www.nejtilkrig.dk
For at sætte gang i mobiliseringen arrangerer Nej til krig søndag den 15. februar
Landstræf
Landstræffet finder sted i København
se www.nejtilkrig.dk for yderlygere information
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe