Socialistisk Arbejderavis
Nr. 224 – 4. februar 2004 – side 4
Strukturkommission – kan det lyde mere kedeligt?
Poul Erik Kristensen
Alligevel kan der gemme sig alvorlige anslag mod hele uddannelsessystemet i kølvandet på det arbejde, kommissionen har lavet for at ændre kommunerne og amterne.
I strukturkommissionens rapport, der blev offentliggjort i starten af januar, lægges der op til en samling af gymnasierne og HF enten i en statslig selveje-model eller i en regional organisation.
Meget tyder på, at det bliver til selveje.
En model, som gennem de senere år har haft alvorlige konsekvenser på HTX- og HHX-uddannelserne, handelsskolerne og de tekniske skoler.
Selveje er nu så forhadt på bl.a. handelsskolerne, at Handelsskolernes Bestyrel-sesforening (HBF) og Inte-resseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) nu advare mod selveje.
I en pressemeddelelse i efteråret udtalte de:
“De selvejende institutioner er fanget i en fælde, der nærmest har karakter af en nedadgående spiral. Politikere og embedsmænd kan på det økonomiske område fralægge sig ansvaret for skolerne ved at henvise til, at det er den enkelte skole-bestyrelses ansvar at få økonomien til at hænge sammen.“
Selvejet indebærer f.eks., at mange beslutninger overlades til den enkelte skole. Det betyder, at kvaliteten i uddannelsen kan variere meget fra skole til skole.
På de tekniske skoler og handelsskolerne har selvejet betydet: høje klassekvotienter, lærerfri undervisning, taxa-meterordning m.v. Hver enkelt skole modtager et fast beløb for hver elev – og alt efter skolebestyrelsens holdning kan pengene gå til undervisning, renovering, IT, el.lign.
Det bliver altså en kamp mellem god undervisning og gode undervisningsforhold.
Ved at indføre selveje kommer gymnasierne og HF udenfor demokratisk kontrol, og det bliver op til den enkelte skoles forgodtbefindende, hvordan niveauet skal være – og ikke mindst hvor man skal tilbyde undervisningen.
I øjeblikket sikrer amterne at gymnasiefrekvensen kan været nogenlunde acceptabel i områder, hvor der ikke tidligere var tradition for studieforberedende uddannelser. Selveje kan nemt ende med, at det decentrale udbud mindskes, fordi det ikke kan betale sig at drive gymnasier i tyndt befolkede områder. Det vil bedst kunne betale sig at drive gymnasier i storbyerne.
Men selveje har også den betydning, at skolerne fremover kan satse på forskellig kvalitet i uddannelsen. Man vil skabe en uens gymna-sieuddannelse, hvor man virkelig kan arbejde massivt på at opfylde Dansk Industris, OECD’s og den danske magt-elites højeste ønske: nemlig at få skabt en elite-uddannelse for de få ressourcestærke, og en middelmådig ungdomsuddannelse for de mange mindrebemidlede.
Dansk Industri og de andre magthavere har længe brokket sig over, at danske studerende kan for lidt – primært naturfagligt. Med selveje kan man forestille sig, at det åbner en glidebane, hvor erhvervsinteresser i højere og højere grad får direkte indflydelse på uddannelserne. – Nøjagtig som det sker på universiteterne efter den nye univer-sitetsreform.
For at sejle op mod planerne om selveje er Erhvervskolernes Elevorganisation (EEO), Danske Gymnasie-elevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) gået sammen for at gøre modstand.
- Det er vigtigt, at der altid er en demokratisk kontrol med gymnasierne. Hvis man fjerner det politiske ansvar for gymnasierne, gør man det samtidig sværere for elever og lærere at få indflydelse på deres hverdag, siger Nanna Westerby, der er formand for DGS.
Billede:
Gymnasieeleverne protesterede i efteråret mod forringelser på deres uddannelse. Mon ikke de er klar til at gøre det igen?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe