Socialistisk Arbejderavis
Nr. 224 – 4. februar 2004 – side 5
Anti-zionisme og anti-semitisme
Alexander Lassithiotakis
I den seneste tid er debatten om anti-zionisme og anti-semitisme blusset op igen. Hvis man skal følge med i debatten, er det nødvendigt at holde tungen lige i munden og afklare nogle centrale begreber.
Hvad er anti-semitisme?
”Hverdags”-anti-semitisme, i lande uden for Israel, er diskriminering, overfald og vold rettet mod folk, alene af den årsag at de er jøder. ”Teoretisk“ anti-semitisme påstår at ”jøderne” er en race eller nation, der i hemmelighed ønsker at overtage magten i verden og regere til fordel for dem selv.
Hvad er zionisme?
Zionisme er en politisk bevægelse der opstod i slutingen af 1800-tallet, der påstår at der er et hjemland for alle der kalder sig selv jøder, og at dette hjemland befinder sig i Israel. Israel er og skal være en jødisk stat, siger zionisterne.
Zionisterne har aldrig været andet end et mindretal blandt jøder.
Hvad er anti-zionisme?
Politisk anti-zionisme siger:
1) De mennesker der kalder sig selv jøder er så forskellige at det er absurd at snakke om et specifikt ”jødisk hjemland”.
2) Ordene jøde, zionist og israelit betyder ikke det samme. Jøderne kan være zionister eller ikke. Zionister kan være jøder eller ikke. Og israelitter kan være jøder eller ikke.
3) Ideen om en selvstændig jødisk stat, der alene regeres af og for jøder, er ikke ”selvbestemmelse” – det er nationalisme, kolonialistisk og racistisk.
4) Zionister har ikke ”befriet jøderne”. Derimod er der tale om at et lille mindretal af verdens jøder (og også et mindretal af verdens zionister for den sags skyld), regerer et land der bliver regeret, pumpet med amerikanske dollars og våben, i USA’s interesser. For at gøre dette har de massakreret og tvangsflyttet hundredtusinder af palæstinensere.
5) Palæstinenserne har ret til at bekæmpe Israel, og de israelske ”desertører” har ret til at nægte at bekæmpe palæstinenserne.
6) En løsning på problemet må findes ved i de mindste at bygge på de gamle principper om frihed, lighed og broderskab. Nogle anti-zionister accepterer en to-statsløsning. Andre argumenterer for én enkelt sekulær, demokratisk og socialistisk republik, der skal opnås gennem folkelig kamp og modstand.
7) Ingen af de ovenstående opfattelser er anti-semitiske, og et stort mindretal af jøder deler enkelte eller alle af disse opfattelser. At påstå at ovenstående er anti-semitisme er et forsøg på at afbøje kritikken af zionismen, ved hjælp af et af de største liberale tabuer siden Holocaust.
Kan anti-zionisme være anti-semitisk?
Det er en mulighed, hvis kritikken af Israel er en del af et antisemitisk synspunkt. Fx ved at beskylde jøderne for hvad der er sket i Mellemøsten, på trods af at det er zionisterne, såvel jødiske som ikke-jødiske, der er er skyld i problemet.
Som anti-kapitalister må vi gå imod enhver form for racisme og diskriminering af jøder. Men at argumentere imod en stat, der regeres alene af og for jøder, er ikke anti-semitisme, men derimod et klassisk anti-racistisk og multi-kulturalistisk synspunkt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed