Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 225 – 25. februar 2004 – side 2

Det mener vi

2,5% alternativ (Enhedslisten)

I Folketinget sidder 4 repræsentanter for Enhedslisten. De repræsenterer de ca. 2-3 % af stemmerne som Enhedslisten står til at få i de kommende meningsmålinger. Det svarer til mellem 70-100.000 mennesker.

Det er disse titusinder af mennesker som deler Enhedslistens holdninger om forsvar af velfærden, indvandrere og modstand mod krigen. Det er de titusinder som er det vigtigste potentiale til at skabe den kraft hvormed vi kan organisere protesterne og alternativet til Fogh. Det er også de titusinder som organiseret i Enhedslisten kan udgøre en afgørende forskel i at organisere og politisere bevægelsen. Enhedslisten kan være den subjektive faktor som gør forskellen.

Hvis det stod til denne avis at sætte ønskelisten over beslutninger fra Enhedslistens kommende årsmøde, så ville den se sådan ud:

- En bredt og stort anlagt Fyr Fogh kampagne som sigter på at inddrage alle de politiske kræfter som vil af med Fogh og aktivistisk hænger sammen med fagbevægelsen og de studerendes aktioner.

- At stille sig i spidsen for at organisere såvel argumenter som aktiviteter imod den overenskomst som de store danske multinationale har dikteret mere end ½ million danske lønmodtagere.

- Fuld damp på at opbygge en bevægelse og modstand mod den danske besættelse af Irak. At styrke en græsrodsbevægelse med anti-imperialistiske og anti-kapitalistiske argumenter og rejse spørgsmålet overalt i fagbevægelse og studieorganisationer.

- At skærpe den antiracistiske kamp til at være et centralt spørgsmål og gå imod islamhetzen og forsvare muslimernes rettigheder. Og favne bredt blandt alle indvandrere og flygtninge i respekt for deres religioner og kultur i en fælles modstand mod Folketingets flertal og regeringen.

- Udfordre EU-diskussionen med anti-kapitalistisk kritik og gå imod nationalismen uanset om den er i Dansk Folkeparti eller i Folkebevægelsen mod EU. At Enhedslisten vil være den alternative platform for bevægelsens mangfoldige kritik af EU’s politik.

Spørgsmålet er så, hvad Enhedslisten selv synes. I weekenden d. 12. – 14. marts afholder Enhedslisten sit årsmøde og her vil vi kunne se, hvilken rolle de ønsker at spille. Om de fortsat vil være mest optaget af det parlamentariske arbejde og ikke ville i offensiven i bevægelserne. Eller om de vil stille sig i spidsen for vreden mod Fogh’s løgne, krige, racisme og smadring af velfærden. Lad os håbe på et ryk i retning af det sidste.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 225

Flere numre fra 2004

Siden er vist 2443 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside