Socialistisk Arbejderavis
Nr. 225 – 25. februar 2004 – side 9
Musikanmeldelse: Ani DiFrano: "Educated Guess"
Den lille kvinde med guitaren og den store stemme
Christian Dalsgaard
Ani Di Franco fik sin første guitar da hun var ni år, skrev sin første sang som 14-årig og grundlagde sit eget uafhængige pladeselskab, som 19-årig.
Ani DiFranco er en af de vigtigste kunstnere til at videreføre den politiske musiktradition kendt under navnet Anti-Folk! Anti-folk opstod i modsætning til den hjertevarme tradition som findes i folk-musikken – i hvert fald, til den del af folk-musikken som den blev udtrykt i 50’erne og 60’erne.
Sangerne og kunstnerne i anti-folk bevægelsen voksede op med punkmusikken, – inspireret af det rå politiske udtryk om direkte magt! De havde den samme vibration, de havde det samme ønske om at chokere og protestere – den eneste forskel var at anti-folk bevægelsen, ikke kun ønskede at bruge den akustiske guitar og intelligente lyrik. Sangere som Roger Manning og Billy Bragg sikrede genren mange fans i 80’erne. Anti-folk vil for altid være forbundet med 80’erne, fordi så meget handlede om modstand mod nyliberalismen: Reagan og Thatcher. Men takket være Ani DiFranco og den antikapitalistiske bevægelse har Anti-folk musik fundet nye græsgange.
Med sit 18. album, Educated Guess, på gaden, er Ani gået back to basics og har, som den handlekraftige ”gør-det-selv-kvinde hun er, skrevet, spillet, sunget, indspillet og mixet alt selv.
Selvom Ani har sine rødder dybt plantet i folkgenren, er ordet folk en fattig beskrivelse af hendes musik. Hun blander alt fra folk, jazz, funk til rap i sine sange, hvor hendes hårdt prøvede guitar som oftest er forrest i lydbilledet side om side med hendes store stemme, der på finurlig poetisk vis langer ud efter det imperialistiske USA, våben- og musikindustrien. Blandt andre emner, hun berører i sin store produktion, er fattigdom, racisme, kvinderettigheder, retten til abort, biseksualitet, dødsstraf, religion.
Educated Guess er ikke et spektakulært og banebrydende album, det kan heller ikke måle sig med de to fantastiske album Not a Pretty Girl fra ’95 eller Little Plastic Castle fra ’98. Men det er et passioneret album fra en kunster der aldrig står stille og altid er på vej.
Ani Difranco: ”Educated Guess”
Righteous Babe Records/Playground
www.righteousbaberecords.com
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe