Socialistisk Arbejderavis
Nr. 226 – 17. marts 2004 – side 2
SF-toppens højreskred
Poul Erik Kristensen
Holger vil være minister. Anne Baastrup m.fl. vil tvangsflytte indvandrere, EU skal optræde som en militær supermagt, og borgmester Flemming Christensen i Vejle er godt i gang med at smadre skraldemændenes arbejdsmiljø gennem udliciteringer.
Med Holger K. Nielsens forslag om at gå med i regering med Socialdemokraterne og de radikale, bryder han et godt princip på venstrefløjen, om at socialister ikke går ind og administrerer et borgerligt, kapitalistisk samfund.
Toppens højreskred
Det er blot nogle af de ting, som har bragt SF i medierne i de seneste måneder. Og desværre er de alle udtryk for en ekstrem højredrejning i toppen af SF. Heldigvis er mange menige SF’ere skeptiske over for toppen.
Med Holger K. Nielsens forslag om at gå med i regering med Socialdemokraterne og de radikale, bryder han et godt princip på venstrefløjen, om at socialister ikke går ind og administrerer et borgerligt, kapitalistisk samfund. Ved at indgå i regeringsmagten underlægger man sig de økonomiske “lovmæssigheder” i samfundet, hvilket kan betyde, at man må gribe til indgreb overfor strejkende arbejdere, aktionerende studerende – eller blot forringe deres levevilkår, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt.
SF-toppens højreskred hænger nøje sammen med partiets uklare forståelse af, hvad socialisme er.
SF kobler normalt demokrati og socialisme sammen, således at indførelsen af socialisme fremstår som en demokratisering af alle områder og sektorer i samfundet. Fint nok.
SF’s program
Men i SF’s princip- og perspektivprogram, som blev vedtaget på SF’s landsmøde sidste år, bliver disse principper til mudder. Idet man samtidig konstaterer, at “... Folketinget vil være det danske samfunds højeste demokratiske myndighed, der fastlægger rammerne for de selv-forvaltende enheder og de sociale fællesskaber.”
Og det bliver faktisk værre endnu. “Demokratiet skal udfolde sig inden for de rammer, der udstikkes i det demokratiske fællesskab i Folketinget.”
Demokratiet skal altså udfolde sig inden for de rammer, som Folketinget udstikker. Man sætter altså et kontrollerende led ind mellem befolkningen og den demokratiske ret.
Eller som Preben Bjørn Madsen, en af kritikerne i SF, udtrykker det på SF’s debat-side: SF’s visioner om en socialistisk demokratisering af samfundet er ikke visioner om mere magt til folket, men visioner om en voldsom forøgelse af Folketingets magt.
Ønsket om at være respekteret hos magthaverne går i høj grad igen i det udspil, som vil tvangsflytte udlændinge og forhindre indvandrebørn i at gå i den skole, hvor de helst vil være.
SF er ramt af ghetto-feber og islamofobi
I et udspil fra Aage Frandsen, Anne Baastrup, Ole Sohn og Kamal Qureshi gør man det til et problem, at der bor mange udlændinge og indvandrere i Mjølnerparken, Vollsmose og Gjellerup.
Ole Sohn, har tidligere i Politiken kritiseret SF, S, radikale og Enhedslisten for i misforstået solidaritet med indvandrerne at undlade at bekæmpe reaktionære, religiøse strømninger, kvindeundertrykkelse og ghettodannelser.
Intern kritik
Forslaget har mødt en del kritik internt i SF, hvilket partiet debatsider vidner om. Blandt kritikerne er partiets socialordfører, Villy Søvndahl, der har kaldt forslaget uigennemtænkt og usympatisk.
“Jeg vil gerne advare mod en Pol Potsk indstilling, hvor mennesker rubriceres i kvoter,” har Villy Søvndahl sagt.
Et andet punkt, hvor det skrider for toppen af SF i øjeblikket er omkring udliciteringer og privatiseringer.
Selv om Fogh-regeringens offensiv ikke har resulteret i et øget antal udliciteringer og privatiseringer, har SF’s borgmester i Vejle, Flemming Christensen, nu haft en flere måneder lang kamp med byens skraldemænd, efter at kommunen dannede et halvkommunalt selskab, fyrede 16 skraldemænd og har ladet folk arbejde over i mere end tre måneder, så de ansatte i gennemsnit havde 280 overarbejdstimer.
Borgmesteren er alt for passiv
Han sidder med det overordnede politiske ansvar for, at det ikke blot er en udlicitering med krig på lønkroner, siger Bo Gert Riis-Nielsen, faglig sekretær i SID-Vejle.
Men hvad er det, der får SF-toppen til skeje ud på denne måde? Igen kan man hente en del af svaret på SF’s debatside:
I et indlæg “Er socialister i mindretal i SF?” skriver Preben Bjørn Madsen fra Høje Taastrup bl.a. at mange er mere socialliberale end socialister, en del er ideologiløse teknokrater, og mange, der tror, at hvis man er socialt indstillet, så er man socialist.
Og der er ingen tvivl om, at store dele af toppen SF i dag er socialliberale, som føler sig mere på linie med Det radikale Venstre og Socialdemokratiet, end de gør med venstrefløjen, for slet ikke at tale om strejkende arbejdere eller aktionerende studenter.
Let at påvirke
Men tag ikke fejl. SF er let påvirkelig af stemningen. Under de store antikrigs-demonstationer sidste forår var SF på banen med en skarp kritik af Fogh, USA og hele krigen – i dag er den aktive krigsmodstand ebbet ud. Hvilket betyder, at SF ikke i dag støtter et krav om dansk tilbagetrækning af soldater fra Irak, ligesom partiets vanvittige illusioner om, at EU skal opbygge en alternativ militær supermagt til USA har fået ny næring.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed