Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 226 – 17. marts 2004 – side 4

DGS landsmøde

“Vi giver ikke op”

Klaus B. Jensen

Gymnasieeleverne har været på barrikaderne det sidste års tid, med gymnasiebesættelser og et utal af demonstrationer.

Efterårets budgetforhandlinger i amterne betød at klassekvotienten flere steder kom langt over 28 elever i hver klasse – stemningen på flere af demonstrationerne var fed og rettet direkte mod regeringen og den skattestop som er den virkelige slyngel i angrebet på gymnasieuddannelsen.

I anledning af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) landsmøde i weekenden fra den 19. – 21. marts har Socialistisk Arbejderavis talt med Nanna Westerby, der er formand for DGS.

“Den linie vi lægger op til på landsmødet er i direkte forlængelse af elevkonferencen der blev afholdt lige efter gymnasiebesættelserne. Vores medlemmer kræver politik og at der sker noget. Hovedtemaerne er vores uddannelse og vores velfærd. I DGS har vi i mnage år haft et slogan der hedder ‘Plads til alle’, og det er ikke kun for vores skyld, vi skal have en god uddannelse, for en veluddannet befolkning er en forudsætning for velfærdssamfundet.”

Der er sket en stor udvikling i studenterbevægelsen i de seneste par år. For få år tilbage var der nærmest en politikforskrækkelse, hvor det var svært at komme igennem med argumenter f.eks. mod regeringen, GATS og brugerbetaling. Men i dag er DGS nogen af dem der går forrest i kampen mod regeringens nedskæringer i er sågar med i Danmarks Sociale Forum.

“Vi vælger at gå forrest i kampen imod regeringens nedskæringer, fordi vi ikke vil beskæres, vi er imod GATS og brugerbetaling, fordi vi vil har en ordentlig uddannelse.

Der er sket meget i elev og studenterbevægelsen igennem de sidste par år. Danmarks Sociale Forum er et godt sted for vores medlemmer til at være med i nogle debatter og f.eks. få diskuteret liberaliseringen af uddannelsessystemet.”

Med den siddende regeringen og dens skattestop bliver der nok ikke mindre at se til de næste par år, hvordan har i tænkt jer at imødegå det?

“Det man oplever lige nu er, at de fleste gymnasie-elever siger “vi giver ikke op”, det kan godt være at der kommer flere besparelser, men man skal ikke gi op og det tror jeg heller ikke gymnasie-eleverne vil. Brugerbetaling i Viborg er et godt eksempel (hvor eleverne skal betale 150 kr. for et år på uddannelsen, har udløst store protester bland eleverne red.), man gør noget og siger fra, vi ser på en generation, der ikke ser det som en naturlov, at der skal beskæres. Vi vil spille på alle de strenge vi har, og alliere os med resten af elev og studenterbevægelsen for at undgå besparelser.”

Billedtekst:
Gymnasie-eleverne demonstrerede i efteråret

Flere artikler fra nr. 226

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Gymnasielever

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 1746 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside