Socialistisk Arbejderavis
Nr. 226 – 17. marts 2004 – side 6
Venstrefløjen og EU
Jakob L. Krogh
EU-parlamentsvalget søndag den 13. juni vil intensivere den politiske diskussion. Det giver venstrefløjen en enestående mulighed for at komme i offensiven.
En valgkampagne, der kritiserer den nyliberale politik, racismen, den stigende arbejdsløshed, besættelsen af Irak, de offentlige nedskæringer osv., kan starte en radikal diskussion om alternativer til besættelse og nedskæringer ved parlamentsvalget. .
På europæisk plan er venstrefløjen gået sammen i European Anti-Capitalist Left (EACL), der indeholder de vigtigste partier på den antikapita-listiske venstrefløj i Europa. EACL er klar til at gå i offensiv ved EU-parlamentsvalget og kræver stop for imperialistisk oprustning samt sociale forbedringer. I Frankrig er de to store revolutionære partier Ligue Communiste Revolutionnaire (LCR) og Lutte Ouvriere (LO) gået sammen i en kampagne op til EU-parlamentsvalget. En meningsmåling viser, at 9% vil stemme på dem og yderligere 22% vil overveje det. Samarbejdet vil styrke den yderste venstrefløj i Frankrig.
Ingen af de partier og lister der opstiller til EU-parlamentsvalget i Danmark er tilknyttet EACL. Enhedslisten har kandidater opstillet både hos Folkebevægelsen og hos Junibevægelsen. Enhedslistens folketingsmedlem Søren Søndergård er opstillet for Folkebevægelsen. Desværre står sociale forbedringer, antiracisme og modstand mod besættelsen af Irak ikke højt på Folkebevæg-elsens dagsorden.
Overskrift på Folkebevægelsens grundlag er “Et frit, selvstændigt og ansvarligt Danmark". Næste overskrift lyder “Hovedspørgsmålet er EU-grundlov eller dansk grundlov”. Og de tre punkter, der beskriver den parlamentariske gruppes arbejde, lyder: “Gruppen holder kontakt med kredse i Europa, der arbejder med alternativer til EU. Gruppen taler dansk ved alle officielle forhandlinger og forsvarer det danske sprogs fuldstændige ligeberettigelse med øvrige sprog. Gruppen arbejder for dansk selvstændighed. Den deltager i analyser af, hvordan og under hvilke omstændigheder denne kan virkeliggøres på den bedste måde for Danmark og Norden.”
Folkebevægelsens er en sammenslutning af alle ikke-racistiske unionsmodstandere. Men de ønsker ikke et venstreorienteret program, fordi de frygter det vil afskære dem fra konservative (Gud, konge og fædreland) unionsmodstandere. Folkebevægelsens alternativ bliver derfor dansk selvstændighed eller nordisk samarbejde. Det betyder at Folkebevægelsen, mod mange af medlemmernes ønske, kommer til at fremstå enten som danske eller nordiske nationalister. I den politiske atmosfære i Danmark, hvor mange EU-kritiske SF’ere og socialdemokrater er fortørnede over den nationalistiske og racistiske politik, som Dansk Folkeparti og regeringen fører, da er Folkebevægelsens nationalisme ikke et alternativ.
Venstrefløjen i Frankrig har vist vejen til, hvordan et alternativ kunne skabes, der vil kunne tiltrække EU-skeptiske SF'ere og socialdemokrater. I Danmark kunne vi opstille en internationalistisk venstreorienteret liste indeholdende den yderste venstrefløj, Enhedslisten og de mange venstreorienterede i Folkebevægelsen. Vores alternativ ville ikke være et Danmark regeret af Fogh, men sociale forbedringer, fred og internationalisme. En sådan liste ville appellere til de mange, der er utilfredse med Regeringen og samtidig styrke EU-modstanden ved at forklare, hvordan Fogh og EU har den nyliberale politik som vigtigste fællesnævner.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed