Socialistisk Arbejderavis
Nr. 227 – 7. april 2004 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Har direktøren fortjent millionerne?
Jakob Nerup
64 millioner til deling i årsløn. Så meget deler de 5 ledende direktører i A. P. Møller – Mærsk i 2003.
Heraf tilfalder mindst de 20 millioner koncernchefen Jess Søderberg. TDCs Henning Dyremose får 8 millioner i årsløn, Jørgen Lindegård fra SAS får 8,2 millioner kroner, Eric Ryllberg fra ISS 6 millioner og det samme får Lars Nørby Johansen, Group4Falck. Direktørlønnen i de store danske virksomheder er gennemsnitlig på 4,1 million, mens den er på 2 millioner for direktører generelt.
På spørgsmålet om rimeligheden i disse astronomiske lønninger svarer direktørerne selv, at de nærmest er latterligt lave i international sammenhæng. Hvis de var i USA, så ville millionerne ikke være i kroner men i dollars og dermed seks gange så meget værd. Den forklaring synes de fleste næppe er spiselig, så lad os derfor kigge på nogle af de mere almindelige.
For dem som ikke stiller de store spørgsmålstegn ved økonomiens indretning i samfundet er det almindelige svar, at lønnen skal stå mål med uddannelse, indsats og ansvar. Og for direktører er det først og fremmest ansvaret og indsatsen for aktionærernes penge, der tæller. Derfor synes de at det er rimeligt med millionlønninger, når virksomheden vokser, kurserne stiger og profitterne svulmer. Derfor er det logisk at millionerne triller ind på direktørernes bankbøger, når milliarderne kommer på aktionærernes ditto. A.P. Møller – Mærsk gik ud af 2003 med 26 milliarder i overskud, TDC med 13 milliarder og ISS med mere end 1 milliard.
Selv i dårlige tider med underskud, fyringer og indskrænkninger vokser lønningerne for direktørerne. Nu er forklaringen blot, at det er det store arbejde og ansvaret for genopretningen, som skal belønnes. Logikken siger dem at uden en høj løn, så gennemfører de ikke de rigtige beslutninger. Og man skal jo nok også være et rigtigt dumt svin, når man skal fyre tusindvis af medarbejdere og tvinge de andre til effektiviseringer. Det er jo hvad Jørgen Lindegaard i SAS og Henning Dyremose i TDC har gjort. Og det belønner aktionærerne.
Svaret er noget anderledes, når det skal forklares overfor os andre. Så handler det om den enorme arbejdsbyrde og det store ansvar for de tusinder af medarbejdere. Direktører mestrer kunsten at se overbebyrdede, men optimistiske ud i medierne, mens de fortæller om arbejdsuger på 60-70 timer. Og så tænker vi andre, at det er længe. Men til forskel fra os med det trivielle arbejde uden indflydelse, så arbejder direktøren helt anderledes.
Han bestemmer selv, om han kan gå til tandlægen; Han ”arbejder” når han golfer med de andre direktører; Han ”arbejder” når han spiser på de fine restauranter med årgangsvinene, og han ”arbejder” når han transporteres rundt i verden og Danmark i fine biler og i flyenes businessclass. Selv hjemme i haven ”arbejder” han, når direktøren fra en anden Klampenborgvilla, stikker hovedet over hækken til lidt ”netværk”.
Men den virkelige grund til de mange millioner er, at de skånselløst udøver den magt aktionærerne har tildelt dem. De fyrer, effektiviserer og udbytter og får pengene til at vokse. Husk på at kassedamen i Netto, ren-gøringsassistenten i ISS, stewardessen i SAS og telesælgeren i TDC kun tjener 1-5 % af chefernes løn. Det er dem, der finansierer både direktører og aktio-nærer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed