Socialistisk Arbejderavis
Nr. 227 – 7. april 2004 – side 12
Den europæiske fagbevægelse – mod nedskæringer
Klaus B. Jensen
Den 3. april havde det europæiske LO indkaldt til demonstration mod sociale nedskæringer. Omkring en million mennesker demonstrerede i flere europæiske lande. Især i Italien og Tyskland var der massive protester.
“Ideen om en europæisk aktionsdag blev diskuteret på European Social Forum i Paris. Det europæiske LO tog fat i ideen og planlagde den europæiske aktionsdag,” siger Christine Buchholz fra ISU’s tyske søsterorganisation.
Hun fortsætter: “Aktionsdagen fandt sted på et tidspunkt hvor Schröder-regeringen er i gang med de største angreb på velfærden. Regeringen har lanceret en forfærdelig dagsorden mod arbejdsløse og mennesker på overførselsindkomster, – de har sågar sat arbejdstiden op. Mange fagforeninger, der traditionelt har været tætte på SPD (det tyske socialdemokrati, red. anm.) går nu imod Schröder.”
“Den 1. november sidste år samlede en lignende demonstration 100.000 mennesker. Demonstrationen var arrangeret af Attac og andre græsrods-organisationer. Fagbevægelsen var noget tvivlende, men sprang på vognen, da de så hvor mange der støttede, og mobiliserede til arrangementet denne gang.
Omkring 500.000 demonstrerede den 3. april i Berlin. Det var en mangfoldig demonstration, og udover de mange fagforeningsfaner, var der adskillige der selv havde lavet skilte og bannere – det var en stor triumf.”
Alternativ til SPD
“Protesterne har rejst en diskussion om behovet for et alternativt venstrefløjsparti, et alternativ til SPD og Schröder. Det er diskussioner der kører mellem faglige repræsentanter, venstrefløjs-socialdemokrater – som i den forbindelse er blevet truet med eksklussion fra SPD – Attac’ere og andre fra den antikapitalistiske bevægelse,” afslutter Christine Buchholz.
Billedtekst:
“Schröder din tyv”, står der på plakaten til venstre, mens plakaten til højre beskriver konsekvenserne af Schröders agenda 2010: “Arbejdsløshed, fattigdom og ingen fremtid”.
I Berlin (tv) demonstrerede op mod 500.000 mod Schröder-regeringens angreb på velfærden. Også i Stutgart (ovenfor) og Köln var der massive protester.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe