Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 4

Københavns Kommune

Råd til bryllup – men ikke til børn

Jan Hoby

Det netop overståede bryllup for landets to dyreste bistandsklinter har betydet en over 100 millioner stor regning til landets arbejdende befolkning. Københavns Kommune er med overborgmester Jens Kramer Mikkelsens ord ”historisk bundet til Kongehuset” og var derfor forpligtet til at bruge vores penge til afholdelse af denne historiske begivenhed. Den samlede Borgerrepræsentation minus Enhedslisten så ingen problemer i at være gavmild på vegne af de københavnske borgere.

SAA artikel 22910

Mere end 7,5 millioner kr. har København betalt for brylluppets afholdelse, hertil kommer udgifterne til fjernelsen af asfalten foran det kongelige teater, plus oprydning og andre ukendte udgifter. Alt i alt skal den samlede udgift nok komme op i et to cifret millionbeløb.

Kæden hopper af
Det kan derfor virke som en underlig prioritering, når man ser de nye budgetforslag for 2005. Grønthøsteren er igen fundet frem og viser borgerrepræsentationen som en samling uansvarlige og asociale politikere. På skoleområdet (UUU; Uddannelses- og Ungdomsudvalget) er det samlede spareforslag for skoler og institutioner på 71,3 millioner kr. For daginstitutionsområdet (FAF; Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) er den samlede besparelse på institutionsområdet i omegnen af 31 millioner kr. Men kigger man på hele FAF området vil besparelsen stige til 53,6 millioner kr. I begge forvaltninger handler det om at spare på pris- og lønfremskrivningerne, så der bliver mindre råderum til at lave pædagogisk kvalitetsarbejde for og endnu færre midler til bare at fastholde den nuværende, men utilstrækkelige personalenormering i institutionerne. Og pengene til den forhadte NY LØN, som de ansatte har betalt for, forsvinder ned i et sort hul. Trods politikernes snak om kvalitet, så viser dette budget at det er tomme tønder.

Del og hersk
Når politikerne vælger den-ne grønthøsterstrategi, der generelt reducer den forventede pris- og lønfrem-skrivning, er det fordi, de ønsker mindst muligt ballade og modstand. Devisen synes at være, at dette er det mest retfærdige, samt at det, der ikke pt. står på budgettet, har man ikke regnet med, og så brokker man sig nok ikke.
”Besparelser kan skabe sociale problemer!” siger Bjarne Kofoed fra BUPL Københavns bestyrelse og forsætter: ”Hvis Uddannelses- og Ungdomsudvalget vælger at skære i de økonomiske midler til skole- og fritidsområdet, vil det komme til at gå udover de folkeskoler og fritidshjem, som har mange børn med sociale problemer. Årsagen er at de private skoler – selv om det tilhørende fritidstilbud ofte er en skrabet model – bliver mere attraktive for de forældre, der har råd til at vælge de offentlige tilbud fra. Det vil betyde, at de børn man i fremtiden vil se på fritidshjemmene, vil være børn af ressourcesvage forældre. Det vil give en social slagside med en skadelige virkning på integrationen.”
I de pædagogiske fagforeninger LFS, BUPL og PMF i København vil man følge forhandlingerne af budgettet. De politiske, faglige og pædagogiske konsekvenser af nedskæringsforslagene vil i den næste tid blive diskuteret på tillidsmandsmøder, i bestyrelserne og på arbejdspladserne. Det åbne spørgsmål er om de københavnske fagforeninger vil forsætte deres samarbejdspolitik med politikerne og i store træk under ritual protest acceptere dem – eller om de vil kræve nedskæringerne af bordet og forberede medlemmerne til strejke?

janhoby@socialister.dk

Billedtekst:
Pædagoger i Odense i strejke mod nedskæringer. Overborgmester Kramer kan få af samme skuffe!

Flere artikler fra nr. 229

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2621 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside