Socialistisk Arbejderavis
Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 5
USA set fra neden
Hvorfor er Bush’s tab ikke en gevinst for Kerry?
Sharon Smith
Støtten til USA’s besættelse af Irak er i frit fald med en meningsmåling d. 28. april i New York Times/CBS Nyheder, der viste at 46% af amerikanerne ønskede at trække tropperne ud og 48% der sagde at krigen var en fejltagelse – den samme procentdel som sagde at krigen i Vietnam var forkert i 1968.
Denne meningsmåling fandt sted før torturbillederne kom på forsiden og grinende soldater, der var i færd med at udføre sexuel vold på irakiske fanger, blev et frygteligt billede på selve besættelsen. Det var også før en snerrende Donald Rumsfeld under forhør i vidneskranken i kongressen d. 7. maj, dyngede bebrejdelser ud over dem, der havde “lækket” de “hemmelige” papirer og fotografier til pressen.
Bush-administrationen gjorde det værre ved at ansøge om en ekstra 25 milliarder $ fra kongressen til at betale for besættelsen – netop som Charles Rangel (Staten New York) fra Repræsentanternes Hus var ved at forberede artikler om rigsretsanklager mod Rumsfeld på grund af hans behandling af torturskandalen.
Indtil nu havde George Bush’s tab i meningsmålingerne ikke været til gavn for John Kerry. Der stod de lige. Det blev de ved med, med Ralph Nader på vej. For at være helt ærlig trak Naders fremgang, fra 3 til 7 % af stemmerne, flere potentielle demokratiske end republikanske stemmer væk. En kilde til stadige skældsord fra “Alt andet end Bush”-venstrefløjen.
Den fjendtlige overskrift: Selvmordsbomberen Nader i sidste uges Village Voice er det seneste angreb, der kommer fra Kerry’s venstrefløj. Men i stedet for at rubricere Nader som “spoiler”, skulle venstrefløjen snarere lægge bebrejdelserne der hvor de hører hjemme, nemlig hos Kerry selv og hans ringe fremtræden.
Hvis man var kommet fra Mars og blev fortalt om alle Bush’s problemer ville man kalde ham mange dårlige ting, sagde den demokratiske spindoktor, Jim Duffy. “Men den anden fyr tænder man ikke på.” Man tænder ikke på Kerry fordi han deler Bushregeringens grundlæggende dagsorden. En teori han understregede da han skulle gøre sig over for ledelsen i det demokratiske parti sidste weekend. “Jeg er mere konservativ end de er,” sagde Kerry, idet han henviste til Bush-regeringen på en af sine kampagneture, hvor han understregede at han i hvert tilfælde ikke var endnu en ny rigmands-demokrat.
“Det er en skandale at det såkaldte oppositionsparti er kommet med så lidt opposition,” sagde lederen af Sammenslutningen for Fred og Retfærdighed, Leslie Cagan fornylig til The Guardian. “Vi er bekymrede over at til trods for en vis vægt på enkeltsager, er Kerry’s dagsorden den samme som Bush’s: En udenrigspolitik, der baserer sig på hvad der er bedst for de store amerikanske selskaber,” sluttede antikrigsaktivisten Cagan.
Kerry stemte for bombningen af Afghanistan og invasionen af Irak og kritiserer nu Bush-regeringen for ikke at sørge for tropper nok til at fuldføre USA’s “højtidelige pligt” til at gennemføre missionen. “At trække tropperne ud ville betyde en mislykket statsdannelse og et nyt terroristmål,” sagde Kerry, idet han lånte en frase fra en typisk Bush-tale.
Den brede venstrefløjs foretrukne “alternativ” kunne ikke engang mønstre en lille “sound bite” af en antikrigsudtalelse efter de kvalmende torturfotografier kom frem. De folkelige følelser vender sig nu i mod krigen, selv om Kerry’s venstrefløjs-tilhængere saboterer muligheden for en antikrigsbevægelse i dette valgår.
Nader der er så fjernt fra “Alt andet end Bush”- fløjen er den eneste præsidentkandidat, der den 20. marts ved en protestdemonstration et år efter besættelsen, talte mod krigen, og Nader er den eneste der har opfordret til en rigsretssag mod Bush for at føre det amerikanske folk bag lyset omkring krigen og okkupationen.
“Når man kaster sit land ud i krig ved hjælp af løgn og bedrag, og når man er medskyldig i at sende tusinder af soldater, syge, sårede og døde hjem, og krigen er uden for forfatning og international lov fra begyndelsen, er Mr. Bush’s handlinger dømt til at komme ind under de paragraffer i forfatningen som kaldes forbryderiske og højforrædderiske efter rigsretsloven,” sagde Nader fornylig i Chicago.
I stedet for at anstrenge sig for at bringe Naders lille procentdel af støtter tilbage til Kerry’s lejr, burde venstrefløjen henvende sig til halvdelen af den voksne befolkning, som vil blive hjemme på valgdagen og stemme for “Ingen af de ovennævnte,” som det hedder – fordi de to kandidater er så ens.
Sharon Smith skriver for Socialist Worker, USA
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed