Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 10

Læserbrev

Socialisme frem for liberalisme

Kære venner. Hvad er et menneske? Det er et af livets store eksistentielle spørgsmål som det borgerlige Danmark burde stille sig selv, inden de sætter mennesker i bås efter hvor meget, de mener, de er værd!

Vort dejlige land der er bygget op om værdier, normer og kulturelle mangfoldigheder som vores forfædre har arbejdet og kæmpet så hårdt for, og der igennem har skabt det frie menneskes rettighed, er ved at smuldre. Det problemfyldte Danmark vi oplever skyldes uligheder og arrogance fra det borgerlige Danmark.

Vi mennesker er født lige og frie i værdighed og rettighed, i hvert fald som udgangspunkt. Men der er desværre også sådan at der i dag er mange mennesker der ikke har den mulighed og frihed, der skal muliggøre at de kan forme deres eget liv til gavn for dem selv og samfundet. Flere og flere bliver i dag ramt af den negative sociale arv,  og sammenligner vi det med Fogh regeringen hvor man selv er sin egen lykkesmed, så står det jo lysende klart at vi mennesker er afhængige af et regeringsskifte.

Velfærd er i dag et ord som oftest forbindes med materielle goder, men er velfærd ikke i lige så høj grad et spørgsmål om værdighed? Er værdigheden ikke hele grundlaget for at vi mennesker frit kan udfolde os, og dermed skabe rammerne og grundlaget for eksistensen. Den negative arv gør at man ikke formår at se på sig selv ude fra. Man gør det man er internaliseret til. Vi skal synliggøre at man skal være i stand til at reflektere og filosofere over de handlinger man nu engang fortager sig, og af den vej skabe sig et overblik over sine handlinger og en forståelse for andres valg.

Jeg har selv brudt den negative arv, og har man først det er man den socialistiske overbevisning taknemmelig. Jeg og min familie takker jer af hele vore hjerter, for uden fællesskabet var jeg i dag syv alen under jorden. Jeg vil til gengæld arbejde hårdt politisk for at udvikle Danmark til et sted i harmoni hvor kapitalismen ikke undertrykker, men i stedet udtrykker samhørigheden og mangfoldigheden i vort dejlige land i kraft af socialismen, frem for liberalismen hvor man står sig selv nærmest med sloganet "Hvorfor hjælpe andre når man selv har det godt" Tak venner.

Ib Stanley Sørensen
Thisted

 

Flere artikler fra nr. 229

Flere numre fra 2004

Siden er vist 1724 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside