Socialistisk Arbejderavis
Nr. 231 – 3. august 2004 – side 8
Michael Moore's Fahrenheit 9/11 viser Bush's sande jeg: Morder, løgner og kapitalistsvin
Jan Hoby
Michael Moore´s Fahrenheit 9/11 er 1½ times overbevisende visuel argumentation mod Bush, USA imperialismen og den kapitalistiske globalisering! Men det er også en film som viser at der foregår en anden krig i USA. Nemlig klassekrigen mod den amerikanske sorte og hvide arbejderklasse! Med ironi og sarkasme udstiller Moore hele Bush´s kriminelle bande af nykonservative som en flok dødsens farlige imbecile ”tåber”. Som når chef ideologen Paul Wolfowitz før et interview slikker på sin kam før han reder sit hår, men ikke nok med det intervieweren hjælper også til med sit eget spyt, -lækkert!
Men filmens overordnet styrke er dens evne til at vise sammenhængende i det som fører til ”krigen mod Terror” og krigen i Afghanistan og Irak. Og hvordan alt dette hænger sammen med to familier som står sammen i tykt og tyndt; Bush og Bin Laden –familierne!
Senatet – en klub af gamle hvide racistiske mænd!
Fahrenheit starter med at føre tilbage til det amerikanske valg for 4 år siden hvor Bush tabte valget med mere 500.000 stemmer! Men efterfølgende stjal valgsejren fra Al Gore, med hjælp fra sin bror som er guvernør i staten Florida og den amerikanske højesteret.
Åbningsscenen, hvor afro-amerikanske og et enklet asiatisk-amerikanks medlemmer af Kongressen, forsøger at få én enkelt senator fra det 100% hvide senat til at underskrive en erklæring der ville kunne udfordrer højesterets foræring af præsidentposten til Bush. En stærk scene, som viser hvilken styrke som de afro-asiatisk stemmer har i kongressen og samtidig udstilles senatet som en racistisk og kujon-agtig samling af gamle hvide mænd!
Krig i Irak, Klassekrig i USA
Krigen og besættelsen af Irak står meget centralt i filmen og ikke mindst den bedstemor som har mistet så meget af sin familie p.g.a krigen. Hun står i al sin smerte og sorg og bliver en irakisk Spartakus, der råber på hævn på vegne af alle de mennesker som må lider under den vestlige verdens statsterror.
Denne bedstemor er den irakiske version af Lila Lipscomb som er hovedhjørne stenen i filmen. Lila Lipscomb er er en polykulturel kvinde, fra arbejderklassen med alle de mange stærke modsætninger som livet bringer arbejdere i USA. Hendes ligefremhed og ærlighed, får ikke kun Moore til at blive stille, men det viser os også kompleksitet i bevidstheden hos den klasse som venstrefløjen så ofte taler på vejene af! Som hentet fra Gramsci tekster om arbejderklassens dobbelte bevidsthed, ser hvordan Lila efter at have mindste sin søn i Irak langsomt begynder at stiller spørgsmåls tegn ved hele ideen bag Bush´s krig. Lila´s har betalt den højeste pris et menneske kan betale for at nå til det punkt hvor hun har gennemskudte den herskende klasses ideer og set at Bush´s fører krig på to fronter i Irak og i USA, – det meget bevægende!
Ikke mere BUSHSHIT!
For de som kritiserer Michael Moore´s film, enten for ikke at være skarp nok i sin kapitalisme kritik eller for at forsimple virkeligheden, er der kun ét at sige; de kan ikke se skoven for bare træer! For F9/11 formår noget som ikke mange andre film før har formået. For dem som ser filmen, ser ikke kun det Moore har redigeret til os. Mange oplever det at se filmen som en aktiv handling mod Bush´s krig og hele den kapitalistiske globaliserings krigs og voldskultur. Filmen bliver et omdrejningspunkt for diskussioner med familie, venner og kollager om den verden vi lever i. Filmen formår at igangsætte og provokere bredere diskussioner og debatter som ellers ikke ville komme op til overfalden i det omfang. Det er ikke på baggrund af hvad filmen formår at vise, at den skal bedømmes. Men på baggrund af hvad den formår at sætte i gang af diskussioner. Den giver øget selvtillid til alle os der vil en anden verden og viser at vi er de mange, – Bush, Blair og Fogh er de få. For i en tid hvor den samlede medieverden deltager i at servere den ene løgn efter den anden, er der brug for film som Fahrenheit 9/11, – for vi gider ikke mere BUSHSHIT!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed