Socialistisk Arbejderavis
Nr. 232 – 2. september 2004 – side 2
40 timers arbejdsuge
Ikke kun i Danmark
Poul Erik Kristensen
Øget arbejdstid, mindre løn og fredspligt. Sporerne skræmmer. Det er nemlig ikke kun danske magthavere, der tonser løs mod arbejderklassens rettigheder.
Også i Tyskland og Frankrig gennemtvinger regeringerne og virksomhederne massive forringelser.
I Tyskland vil den rød-grønne regering med Schröder i spidsen presse arbejdsløse til at acceptere et jobtilbud, selv om det er i en anden branche og til en sølle løn.
Socialdemokraten Schröder stiller sig dermed i spidsen for en kamp, som skal gøre op med arbejderklassens tilkæmpede rettigheder.
Det gør han fordi den internationale valutafond, IMF, anbefaler, at EU-landene skruer arbejdstiden i vejret. Ifølge organisationen er det den eneste måde at klare den internationale konkurrence på. I Frankrig og Tyskland er enkelte virksomheder allerede begyndt at presse medarbejderne til at arbejde mere.
I Frankrig tvang massive strejker og demonstrationer socialisterne til at gennemføre en 35-times arbejdsuge i 2000. Men mange virksomheder har allerede fjernet arbejdstidsnedsættelsen igen. Det har man gjort med henvisning til bl.a. USA, hvor arbejdstiden er steget konstant. I Frankrig har økonomi- og finansminister Nicolas Sarkozy for nylig erklæret, at han efter sommerferien vil tage opgøret om 35-timers ugen, fordi han har ”svært ved at se, hvorfor man skal straffe en virksomhedsleder, der gerne vil give mere arbejde til ansatte, som gerne vil lave mere”. Også i Tyskland taler den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder for at øge arbejdstiden til 40 timer om ugen.
Men i begge lande er virksomhederne kommet politikerne i forkøbet. Således har både bilfabrikanterne Renault, DaimlerChrysler, elektronikproducen-terne Siemens, Bosch, SEB og fjerkræproducenten Doux presset deres medarbejdere til at gå op i arbejdstid uden nævneværdig lønkompensation. I de fleste tilfælde er de ansatte og deres fagforeninger blevet stillet over for følgende valgmulighed: Enten lukker virksomheden, eller også flytter den til Ungarn, Tjekkiet eller et andet land med lavere lønomkostninger, eller også skal de ansatte op i arbejdstid. Et russisk tilbud, som selv den ellers så militante tyske fagforening IG Metall har ædt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed