Socialistisk Arbejderavis
Nr. 232 – 2. september 2004 – side 9
Filmanmeldelse
Hvordan Ernesto blev til Che
Jan Hoby
Biografaktuelle Motorcykeldagbogen er et inspirerende portræt af tilblivelsen af en revolutionær. Og det sker tilmed på en på en fantastisk rejse gennem Latinamerika. Personen, der udvikler sig til at blive revolutionær, er Che Guevara.
Filmen beskriver ikke blot en rejse gennem et smukt landskab, hvor vi møder dets modige, undertrykte befolkning, men også en politisk selv-opdagelse. Det er en anderledes road movie.
Udover den sædvanlige mængde vin, kvinder og sang undervejs, følger vi, hvordan en ide tager form i en usædvanlig persons hjerne.
Ernesto ”Che” Guevara blev ikke født som revolutionær – han voksede op til at blive det.
Filmen begynder med Che, der, som 23-årig medicinstuderende, lægger planer for et sabbatår sammen sin livslystne kammerat, Alberto Granado, hvor de sammen vil rejse tværs over det Latinamerikanske kontinent.
Che efterlader sin elskede kæreste og sin tåbelige middel-klassefamilie for at begive sig på eventyr på en faldefærdig Norton motorcykel.
Det er en historie, der belyser alle de sider Che besad på det tidspunkt. Der er nogle vidunderlige humoristiske øjeblikke, der går fra rent slapstick til fræk, oprørsk komedie.
Det meste af tiden er Che og Alberto typiske middelklasse unge, som flirter og nyder livet. Men Che opdager, at han bliver stadig mere optaget af de fattiges liv.
Da deres motorcykel bryder sammen, begynder de at blaffe. Che lytter tålmodigt til de fattige bønders historier, og laver sin første personlige protest mod behandlingen af nogle kommunistiske minearbejdere.
Når han ser de gamle inkaers storslåede efterladenskaber, kan Che ikke lade være med at tænke på, hvilken desperat situation de fattige må udholde. Og til Albertos store frustration, giver Che de penge, de har sparet sammen til et bondepar, de møder på vejen.
Derefter indser Alberto, at Che har gennemgået en forandring, og udvikler en ny respekt for ham.
Walter Salles, der også har instrueret den vidunderlige Central Station, har instrueret denne film med subtilitet og en enorme sympati for dets hovedperson. ”Guevara vækker genklang i dag, fordi hans mål aldrig blev nået”, siger han. Walter Salles har skrevet et godt manuskript, som bygger på Ches og Albertos dagbøger, og viser, hvordan en gradvis ophobning af nye erfaringer gav Che en voksende indsigt i, hvordan de fattige lever.
Gael Garcia Bernal – der også er aktuel i Pedro Almodovars Dårlig Dannelse – giver en brilliant, naturlig og karismatisk gengivelse af Che, ligesom Salles benytter sig af folk, der ikke er skuespillere, men hvis ansigter bruges med stor effekt.
Che er igen kommet frem som et ikon for en ny generation af anti-kapitalister.
Vi har her et slags mirakel – en film, der viser os et afrundet portræt af en mand, der er på vej til at blive revolutionær. Filmen viser de menneskelige egenskaber, der drev Che – hans ufravigelilge ærlighed, hans enorme medlidenhed med de undertrykte, og hans idealisme.
Det er en bevægende inspiration til alle, der ønsker at lave verden om.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed