Socialistisk Arbejderavis
Nr. 233 – 22. september 2004 – side 9
Musikanmeldelser
8 knockouts til Bush & vennerne
Jan Hoby
Den politiske musik i alle genrer lever og har det rigtigt godt. Specielt i USA ses en fantastisk opblomstring af den politiske kunst som en påmindelse om, hvordan kunst og rockmusik kan smelte sammen til noget glødende, noget vital og livgivende. I takt med at de sociale og politiske modsætninger øges verden over; i takt med at modstanden i arbejderklassen og i den antikapitalistiske bevægelse tilsvarende tager til, – afspejler og reflekterer kunsten og musikken i højere og højere grad disse forhold. USA er ikke kun MTV, Burger King, Bush, åndelig solformørkelse og total markedsgørelse. Der findes et andet USA, hvor visionen om en anden verden viser sin mangfoldighed og kreativitet. Jan Hoby giver her sit bud på det andet USA indenfor kunstens og musikkens verden. Unge som gamle kan springe på, der er noget for alle!
1. STEVE EARLE, The revolution starts... now(Artemis Records/Rykodisc)
Politisk musik fås ikke mere markant, modigere og lyrisk end Steve Earle. Er du til en blanding af country og rock med afsæt i Woody Guthrie og Bob Dylan, så lyt med. Albummet er en aktuel politisk kommentar til forholdene i USA og starter der, hvor det fantastiske album Jerusalem fra 2002 sluttede. En venstreorienteret uppercut til Bush.
2. ROCK AGAINST BUSH, vol.1 (Fat wreck chords)
Opfindsomhed og politisk kreativitet ligger om noget til den amerikanske anti-autoritære venstrefløj. Med Fat Mike fra det alternative punk/rock band NOFX som hovedarkitekt blev www.punkvoter.org skabt for at mobilisere unge til at stemme mod Bush & Co. Det er blevet til 26 numre med både kendte og mindre kendte bands. 17 af numrene har aldrig været udgivet før, så der er tale om rigtigt guf. Der er flere højdepunkter på albummet. Jeg vil fremhæve The Ataris akustiske covernummer af Bad Religion’s “Heaven Is Falling“ og Social Distortions “Prison Bound“. Samt det neo-new wave the Soviettes’ vilde “¡Paranoia! Cha-Cha-Cha,“ og Authority Zero’s “Revolution.“
3. ROCK AGAINST BUSH, vol.2 (Fat wreck chords)
Dette album vibrerer med en fantastisk god stemning og en sund afsky for Bush og alt, hvad han står for. Du får masser af imponerende og varierende numre fra Green Day, Sleater-Kinney, Foo Fighters og the Dropkick Murphys, samt sjælende toner fra No Doubt, Jawbreaker og Yellowcard og generel cool rock fra the Lawrence Arms Flogging Molly, Rancid, Operation Ivy og suveræne svenske (International) Noise Conspiracy
4. PATTI SMITH, Trampin’ (Columbia/Sony Music)
Er du til langvarige affærer! Er du til legendarisk amerikansk alternativ country og rock musik! Så er en af rockens største personligheder Patti Smith’s sidste album et djævelsk godt, rebelsk og smukt politisk mesterstykke.
5. JOAN OF ARC, Joan of Arc, Dick Cheney, Mark Twain (Polyvinyl)
At sætte krigshøgen over alle – Dick Cheney overfor antikrigsforfatteren Mark Twain – på coveret af sit album forpligter. Men sine kunstneriske arrangementer, tekstmæssigt og musikalsk, formår Joan Of Arc at skabe et udfordrende eksperimentelt rock album. Sammen med de skarpe politiske tekster skabes rammen om noget absolut smukt, som nummeret “Apocalypse Politics“, der med sin akustiske figur står i grel modsætning til den dommedagsagtige tekst. Men det holder.
6. MORRISSEY, You are the Quarry (Attack/BMG)
Den tidligere The Smiths forsanger er tilbage med et comeback, der sparker røv, musikalsk og politisk. Der er tale om et funklende poetisk og lyrisk album i absolut særklasse fyldt med alternativ pop/rock. Albummet hvor Bush, Blair og Gud alle står til verbale tæsk. Et must af en fuldtræffer.
7. D.O.A, War and Peace (Sudden death)
For 25 år siden var et af mine favorit bands D.O.A (dead on arrival). Et vildt og voldsomt punkband fra Canada, som gav kapitalismen, Reagan (Fucked up Ronnie) og Disco (Disco sucks) fingeren! Nu er deres ”samlede” værker udkommet på CD’en ”War and Peace”. Hele 26 numre med bl.a. den vildeste salut til arbejderklassens stærkeste våben: ”General Strike” – et nummer jeg hørte meget i ’85 under Påskestrejkerne. D.O.A’s nyere numre viser forsat potens og antikapitalistisk energi nok til at spidde Bush. Punken længe leve!
8. HOWARD ZINN, Artists in a Time of War (Alternative Tentacles)
Forfatteren til The People’s History of the United States, historikeren Howard Zinn har samlet en række tankevækkende og yderst relevante emner for denne spoken word CD, som er optaget under en forelæsning på the Massachusetts College of Art i Boston, 10. oktober 2001. I lyset af 11. september og den amerikanske imperialis-mes modsvar, diskuterer Zinn kunsternes rolle i imperialismens og ”krigen mod terror”’s epoke – fra Mark Twain til Kurt Vonnegut, over Joseph Heller’s Catch 22. Det er overbevisende, lærerigt og mod slutningen af forelæsningen viser Howard Zinn, at han er modstander af alle krige. Og han argumenterer, at krigens rådne natur vil korrumpere selv den mest værdige sag. Alle antikrigsmodstandere skulle høre dette foredrag!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe