Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 233 – 22. september 2004 – side 11

Racisme i Danmark

Asylsager syltes

Pernille Høiris Pedersen

En asylansøger skal i gennemsnit vente 700 dage for at få svar på en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Det er den tid, det tager for sagsakterne at nå igennem de lange korridorer i Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flytninge, Indvandrere og Integration og Flygtningenævnet. Inden sagen ender for en dommer i Flygtningenævnet, er ansøgeren i mange tilfælde blevet alvorligt psykisk syg – af ventetiden, af usikkerheden og af de rædselsfulde og gruopvækkende oplevelser, han eller hun har med sig fra hjemlandet. Oplevelser, som alt for ofte forbliver uopdagede og ubehandlede grundet mangel på økonomiske og lægelige ressourcer på flygtningecentrene, og som i mange tilfælde slet ikke tæller med i afgørelsen af sagen.

Skønt antallet af asylansøgere er faldet med to tredjedele gennem de sidste fire år, er sagsbehandlingstiden alligevel steget støt. I 2001 tog det til sammenligning ’kun’ omkring 310 dage at få en ansøgning om asyl behandlet.

Regeringens stramninger på flygtningeområdet har ellers ikke ligget på den lade side.
Antallet af opholdstilladelser er så godt som halveret, det samme er rådighedsbeløbene for asylansøgere på flygtningecentre og for flygninge på starthjælp.
Et kig på tallene viser, at de eneste to kurver, som er gået støt opad gennem de seneste tre år, er den som illustrerer afslag på asyl, og den som viser udgifterne til behandling af asylansøgere, som er for syge af depressioner, traumer og psykoser til at kunne nøjes med behandling fra flygtningecentrenes egne medarbejdere.

Den lange ventetid på en afgørelse, som kan være skæbnesvanger for ens egen og for familiens skæbne er absolut en generator for psykiske og sociale problemer. Det samme er den konstante isolation fra det omgivende samfund og den umyndiggørelse og nedværdigende behandling, som beboere på landets flygtningecentre udsættes for, år efter år, som følge af regeringens umenneskelige flygtningepolitik og den karastrofale mangel på ressourcer til behandling af disse menneskers ofte store psykiske problemer.

Ifølge Dansk Røde Kors´ asylafdeling hindrer en stram finanslov med tilhørende nedskæringer, at der kan tilbydes tilstrækkelige screen-ings-og behandlingstilbud til børn og voksne, som lider under krigstraumer og psykiske og fysiske eftervirkninger af tortur.

En utilstrækkelig kommunikation mellem læger, centermedarbejdere og psykiatere bevirker alt for tit, at vigtige helbredsmæssige informationer om asylansøgeren ikke kommer videre og ikke bliver taget i betragtning, når afgørelsen om opholdstilladelse falder. Personalet i Udlænd-ingestyrelsen har for de flestes vedkommende ikke nogen lægelig baggrund.

Mange andre humanitære foreninger, heriblandt Dansk Flygt-ningehjælp, samt en række medarbejdere hos Røde Kors har skarpt kritiseret tilstandene på centrene og det anarki og sløseri, der hersker i statens sagsbehandling og afgørelser. De kræver uvildige instanser til at undersøge og afklare asylansøgninger og ordnede og frem for alt menneskelige forhold for psykisk syge på centrene, inklusiv grundig og opfølgende behandling af disse og kortere ventetid på afgørelser.

Bertel Haarders siger til Politiken, at selvom den øgede sygelighed blandt asylansøgere er et problem, så er der også ”nogen, der gør sig mere syge, end de er, i håb om, at det giver dem ophold i Danmark. Selvom man er deprimeret over et afslag, er det altså ikke et asylgrundlag.”
Vi skal altså passe på med ikke at lade os overvælde af medmenneske-lighed, men stadig være på vagt overfor disse snu asylansøgere, der åbenbart ikke skyr nogen midler for at komme ind i landet. At Bertel, som hans embedsmænd, heller ikke besidder nogen lægelig uddannelse, som gør ham kvalificeret til at udtale sig om rigtigheden af umådeligt mange menneskers psykiske lidelser, hersker der ingen tvivl om. Heller ikke om at han ignorerer de horrible forhold på centrene og argumenterer mod enhver form for menneskelighed og respekt for at tjene sit egentlige formål: alle asylansøgere, børn, som gamle, ud af vagten og hjem til krig og sult.

Flere artikler fra nr. 233

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Pernille Høiris Pedersen

Siden er vist 2182 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside